642 1.1STEB OG MANDALS AMT. ført af kaptein .]. Bredge. Kaperen var sendt til Danmark efter korn; den blev beordret til svensk havn under en engelsk prise- mester, men under storm og snefok og tildels vildledet af kaptein Stendahl fordrev fartøiet under den norske kyst og strandede ved Homborgsund, hvor det blev vrag. 3dje november 1808 blev konsul JIoe’s store kaper «Norske Gut» taget udenfor Hellesund af fregatten «Tartar», 42 kanoner, kapt. Joseph Backer, og sendt til Leith. Nogen tid efter sendte konsul Moe tilsjøs to nye fartøier: skonnerten «Restorator» paa 1O kanoner og 40 mands besætning, kapt. .I. Simond9en, og kutteren «Valle» ligeledes paa 1O kanoner og med 30 mands besætning; den første skaffede i kort tid sit rederi opreisning ved erobringen af to skibe med værdifulde ladninger. Kaperfarten forbedrede i det hele handelsstandens og kyst- befolkningens kaar; der var forholdsvis faa uhe1d, medens der ofte toges gode priser. Flere kapere gjorde sine redere til for- muende mænd. Et eksempel er den lille slup «Haabet» paa 3V2 læst og 4 smaa kanoner, med assessor Dir“ik-S som reder, der i løbet af nogle maaneder tog priser for flere hundrede tusen rigs- daler. Under kaptein Holm tog den i juni maaned 1808 en engelsk brig ladet med planker og jern; nogle uger efter et svensk brig- skib med jern, tjære og beg, bestemt til Dublin, samt en engelsk slup med kelp fra Shetland; den første prise tog den kun nogle faa mil fra kysten af Skotland. Nogen tid efter tog «Haabet» under kaptein Birk en svensk brig, «Freden», paa reise fra St. Ybes salt, en vare, som i 1808 og l809 betaltes med lige til 15 rdl. med pr. tønde, og straks efter et lidet skib, «Rosina», ladet med spanske vine, rød og hvid muskateller samt malaga m. m. I Kristiansands Adresseavis fra hin tid er en mangfoldighed af priser opregnede; ladningerne bestod af forskjelligartede produkter. Man vedblev at udruste kapere gjennem krigsaarene, selv efterat den fordelagtige licensefart med sine enorme fragter var aabnet i 1809. I aaret 1810 var ikke mindre end 28 nye større sjøgaaende kapere udrustede fra Kristiansand stifts byer og landdistrikter. Kaperflaaden ved den tid, fraregnet de enkelte af fienden tagne kapere, maa have talt over halvhundrede armerede fartøier og, efter 25 mand pr. kaper, have beskjæftiget 1250 sjømænd. Under krigen var kornfarten for privat regning af be- tydning, en spekulation, der omtrent var ligesaa hasardiøs som kaperfarten, uden at frembyde dennes store chance for gevinst; der er her tale om virkelig patriotiske opofrelser. Kornmangelen var følelig, og nøden drev kystbefolkningen her til i sine lods- baade at gaa over Skagerak og hente korn i smaapartier. Første
