Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/653

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

64O LISTER OG 1uAN1)A1.s AMT. det hændte nok oftere, at folkene kom tomhændede hjem. Tje- nesten med kanonbaadene, hvortil ogsaa mange sjømænd herfra udkommanderedes, gav nok heller intet synderligt udbytte. Provst Abel siger i sine notiser, at krigen var til fordel for Vanse Sogns beboere, og at store kapitaler og luksusvarer i masse strømmede ind over kystbefolkningen, er udenfor al tvil. Men der var faa, der reddede dem fra undergang under den stadig synkende penge- kurs, som allerede ved aaret 1810 lod de danske bankosedler nærme sig værdien af den lap papir, hvorpaa de var trykt. Uden kjendskab til forretningsverdenen og sedlernes stadige syn- ken, dyngedes dalerne op paa kistebunden i god tro. Paa denne maade kom de ved kaperfarten indvundne betydelige kapitaler kun for en forholdsvis ringe del befolkningen tilgode. Hyppige ufrivillige udvandringer foretoges fra grænderne paa det flade Listerland ligesom fra havnene Eigvaag og Lushavn ind i de nærmestliggende heiegaarde ved rygtet om engelske orlogs- mænds nærmelse til kysten. Kvinder og børn med husets rørlige eiendele togede tilhest og tilfods i broget forvirring over slette- landet for inde mellem heierne at søge beskyttelse mod den for- modede landgang. Her nedgrov man eller skjulte i stenurer sit selv eller andre kostbarheder, medens udvandrerne sammen- stuvedes omkring paa de smaa heiegaarde. Langs kysten tændtes om natten varder ved fiendtlige krydseres nærmelse, medens disse om dagen observeredes af telegrafvagter med tegn-telegrafer, der først bestod af signalflag, senere af luger med nummere, hvor- til forklaringen fandtes i signalbøger paa hver station. Disse luger, seks i tallet, var fæstede til to ræer, anbragt paa en mast, der var opreist ved hvert stationshus. Ved hjælp af disse bevægelige luger foregik nu den telegrafiske meddelelse fra sted til sted langs hele kysten. Paa Listerlandet var med omtrent 1Z2 mils afstand de fire stationer: Eigvaag, Rødland-sheien, 3Iaberg- aasen og Graaj)eldet, hvorfra linjen fortsattes nordover. Sædvanligvis paafulgtes en telegrafmeddelelse af ordre til kystværnet om at holde sig rede for at afslaa landgang. Den urene kyst var imidlertid befolkningens bedste værn. og efter- haanden vænnede man sig til at modtage efterretninger om krydsere og til at se disse under land med mere rolighed. Den danske regjering saa med tilfredsstillelse de vest- landske byer tage initiativet til denne krig for egen regning, og kaperrederierne tilsagdes understøttelse med vaaben og am- munition. De vigtigste affærer, som forefaldt, er de førnævnte træf- ninger, i hvilke briggen «Laugen» deltog, men der er en hel del beretninger om kaperes, kanonbaades og kystværnets bedrifter; særlig er disse —aars kampe beskrevne af N. A. Larsen.— «Fra