HISTOR1E. ö39 Vanses kornproduktion var tilstrækkelig til behovet, saa selv i 1812, da landets nød var størst, behøvedes, efter provst Abels notiser iVanse præstearkiv, ingen tilførsel af kornvarer. Kolonial-, manufaktur— og luksusva1—er var overflødig ti1stede, og der herskede ødselhed i levemaade. Kornmangelen var imidlertid i de følgende aar meget føielig i disse landsdele, som var vant til at faa sin forsyning med korn fra Danmark. Ved at skaffe sig kaperbrev fik man ret til at tage, hvad havet bød. Man benyttede sine aabne lodsbaade som kaperbaade og de gamle bøsser, som regjeringen havde forsynet kystværnet med, som vaaben. Mandskab havde en kaperfører let for at faa; thi bedriften var indbringende og den eneste virksomhed, som sjømandsstanden i hin bedrøvelige tid kunde gribe til. Der fore- gik ogsaa fra de østenfor «Neset» liggende kystdistrikter og byer en dristig kornfart paa Danmark med enkelte skarpseilende baade. De almindelige baade, som dengang brugtes paa Lister, var gode livbjergere i sjø, om end ikke meget skikkede til at løbe omkap med de engelske krydsere i Kattegattet og Nordsjøen; men de var farlige for de engelske koffardiskibe, der traf «flau vind» under Listerlandet eller Neset. Mangt et rigtladet skib maatte give sig, naar disse baade for aarer og seil kom ud fra landet, og de 10—15 kapergaster entrede op ad skibssiden. Sædvanligvis var de aabne kaperbaade ikke stærkt bemandede. Skulde man skjære ud skibe af konvoier, samledes undertiden hele smaaflaader, der, ofte nær de beskyttende orlogsmænd, kaprede skibe ud af konvoien og tvang disse at seile til Farsund eller Lushavn, hvilke havne i aarene 1808—1811 stundom laa fulde af tagne koffardi- mænd. Det gik vistnok ogsaa imellem ud over andre nationer end den engelske; thi den danske regjering maatte ved krigens slutning betale erStatning for opbragte neutrale skibe, navnlig gjorde Nordamerika fordring paa erstatning. Man ved at fortælle om folk, der paa kapertogt erhvervede sig formue. En ung lods fra gaarden Borhaug, der intet eiede uden sin lodsbaad og nogle fiskeredskaber, kjøbte saaledes efter nogle kapertogter i sommeren 1808—1809 fire af bygdens bedre gaarde, og den besætning af 12 mand, hvormed hans baad var bemandet, blev alle holdne folk. En anden kaperbaad skar ud af en konvoi en armeret amerikaner, hvis ladJ1ing gik op til en værdi af over 80 0O0 rd.; den kon- demneredes som k1‘igskontrabande. Mange lignende heldige kup gjordes fra Lushavn og Eigvaag. Adskillige sjømænd, der var udkommanderede med de smaa kutterbrigger, som krydsede langs kysten efter engelske konvoier, havde ogsaa anledning til at lægge sig penge op. Store lodder hørte dog i orlogsfarten til sjeldenhederne, og
