Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

52 LlSTER ()G MANDALS AMT. Derefter følger de bergarter, der kan sammenfattes under be- nævnelsen noritbergarter, og disse ligesom hornblendegraniten (Xbanatiten) i Spind er vistnok indbyrdes af forskjellig alder. Yngre end alle de andre bergarter i egnen synes de høist mærkværdige grovkornede granitgange at være, hvilke paa Hitterø optræder med en række sjeldne mineralier og sjeldne metaller. Deslige gange optræder ikke alene i noriter paa Hitterø, men ogsaa i grundfje1d (Randøsund), i granit (Øvrebø) og i hornblendegranit (Spind). Det er disse gange, hvoraf der udvindes feldspat. Feldspaten i pegmatitgangene er to arter, orthoklas og oligo- klas, den første kjødrød, den anden hvid. Kvartsen er dels graa- lig, dels blaalig, undertiden farveløs. Glimmeren er sort. Sjelden er røgtopas og avanturinfeldspat. Pegmatiten optræder ofte som en vakker skriftgranit. . De mineralier, som S(—heerer omtaler fra pegmatitgangene paa Hitterø, er: Orthit i uregelmæssige stykker og i krystaller, som ofte er store, gadolinit i krystaller, polykras i krystaller, malakon-ytter- spat, videre blomstrandin (æschynit), efter I—V. Brøgger, og kainosit, efter A. E. Nordensk;]“(ild. Ikke mindre end l4 af de sjeldneste metaller forekommer i disse gange, nemlig titan, tantal, beryllium, zirkonium, yttrium, erbium, terbium, cer, lantan, didym og uran, videre niobium, scandium og thorium. Pegmatitgange, af hvilke der er vundet feldspat, forekommer ogsaa i Øvrebø ved gaardene þ)ellestad, Histøl og Loland. Videre er der drevet feldspat paa lignende gange i Rande- s?m(l heri-ed; videre i Spind ved Lyngsc:aag, Ersaager og Bugdo; i Oddernes ved Sødal, MOtVíg og Mosby. IStide11. Mærker efter, at denne landsdel har havt en istid eller har været dækket af et mægtigt isdække, er de samme her som ellers i landet. Skm“ing.S“mærker efter istiden er i det hele taget ikke sje1dne, og de optræder vel som regel overalt, hvor den uforvitrede overflade fra istiden kommer frem i dagen. Deres retning er i det hele og store dalenes og indsjøernes retning. Af isen tilrundede knauser optræder over store strækninger, og ude ved kysten er disse tilrundede knauser saa almindelige, at de giver hele landskabet sin karakter; men ogsaa høit tilfjelds forekommer deslige tilrundede overflader, saaledes som Keilhau omtaler fra Falkedalen i Siredal. «0mkring det trange pas ovenfor Falkedalen danner stedets uskiktede bergart vældige klipper med paafaldende afrundede former, ikke ulige dem, som man ser ved Kristianiafjordens ytre