636 LISTER OG MANDALS AMT. baade og listede sig ind til byen for at undgaa yderligere ud- plyndringer. n Sir Robert Stopford gjorde en slags undskyldning for det passerede. Den 18de september gjorde den i havnen liggende eskadre sig klar til afseiling, og det gamle kastel Fredriksholm sprængtes i luften ved afseilingen. I kastellet fandt man senere ligene af tre englændere, der vistnok blev dræbt, da de vilde tilse lunterne. Paa fæstningen blev kun officersbekvemmelighederne og endel af murene løftede ved eksplosionen, kjelderne og de sværere dele af murene forblev ubeskadigede. Følgen af dette angreb var, at Flekkerøs forladte befæstninger istandsattes allerede nogle maaneder efter det engelske besøg i havnen, og under den paafølgende syvaarige krig var man paa Flekkerø befriet for de fiendtlige krydsere, hvor de kunde finde et lettilgjængeligt ti1holdssted; til yderligere støtte for havnen og Fredriksholms nye Værker anlagdesi l808 og 1809 et batteri paa fastlandet bestykket med 8 fireogtyvepundere. Sjødefensionen forstærkedes med flydende batterier til hav- nens forsvar og med mindre sjøgaaende fartøier og kanonbaade, hvoraf her ved krigens udbrud desuden befandt sig henved et halvt Snes stykker. Det i byen og Omegn værende landmilitær, under genera-lmajor Tolriesen, bestod af det nationale vesterlenske regiment, der ifølge rullerne talte 20 kompanier, hvert paa 100 mand, samt et landværn og forstærkningsmandskab. Med denne styrke til- ligemed en frivillig borgerbevæbning besattes fæstningsværkerne, og ved havnen koncentreredes forsvaret om linjeskibet «Prins Kristian», der blev flankeret af flydende batterier. Stop.fords eskadre krydsede langs kysten, hvor den ved baad- ekspeditioner af og til aflagde besøg. Efterat den den 18de sep- tember havde forladt Flekkerø, viste den sig den 19de udenfor indløbet til Rosfjord, hvorhen den udsendte en del landgangs- tropper. Sektionscbefen ved kystværnet, den senere eidsvolds- repræsentant, Teis— Jakob Lundegaard, havde paa det lidet bebyg- gede strøg om Rosfjords udløb vanskeligheder ved at samle en større styrke mod fienden, og han fandt paa at klæde alle fruen- timmer, han kunde opdrive, i mandfolkklæder og lade disse bevæbnede med staurer og Stokke opstille paa fjeldsiden ved var- den, hvorved hans styrke syntes saa stor, at fienden opgav sit 1andgangsforsøg. Paa sit krydstogt udenfor satte englænderne sig i besiddelse af nogle jagter og baade. 27de september viste eskadren sig forstærket med et linjeskib «Teksel» paa 74 kanoner igjen udenfor Kristiansand. Fra «Spencer» sendtes en parlamentær til kommandanten, general Tobiesen, med en skrivelse, hvori kom- n1andør Stop.ford underrettede om, at den danske flaade var-i
