H1SToR1E. 627 (død 1575) og fik af ham en gammel lovbog og flere kongesaga- haandskrifter. I en af disse skindbøger fandt han ofte Snorre Sturlasøns kongesagaer omta1te, men dennes Værk kjendte han længe ikke. I 1590—aarene fik han fat paa .Io“fraskirma og op- dagede deri en afskrift af Snorre Sturlasøns kongesagaer. Efter opfordring af Norges statholder Axel Gyldenstjerne begyndte han 1599 at forfatte en oversættelse af Snorres kongesagaer (til aar 1177), og da han desuden kom over en skindbog af kongesagaerne efter Sverres død (1202—l263), tog han ogsaa disse sagaer med i oversættelsen; han skjønte, at de ikke var forfattede af Snorre; da han ikke kjendte noget haandskrift af Sverres saga (tiden 1177—1202), udfyldte han det aabne hul ved at afskrive Mattis Sterssøns udtog for denne tid. Saaledes fik han udarbeidet en fuldstændig række af kongesagaer indtil aar 1263. Hr. Peder-s oversættelse er meget tro og paalidelig, og man har undret sig over, at han med sine faa hjælpekilder har kunnet fortolke oldsproget saa godt. Hans sprog er kjernefuldt og ædelt, og han har med held beholdt mange gode gamle ord, som den gang var nær ved at fortrænges af fremmedord. Peder Claussøns oversættelse blev udbredt i afskrifter, og en af disse kom til Kjøbenhavn, hvor den lærde professor Ole Worm omkring 163O lærte den at kjende og udgav den i trykken 1633. Peder Claussøns oversættelse i Worms udgave vandt straks stor udbredelse og fortrængte snart ganske Mattis Størssø“ns udtog. Den skabte Snorre Sturlasøns navn som historisk forfatter, thi endog paa Island kjendte man dengang Snorre kun som Eddas forfatter, saa at den lærde Arngrimr .]onsson nu i et brev til Ole Worm kan kalde Snorre «udgravet af glemselens sorte nat». Den blev for hele det 17de aarhundrede det egentlige kildeskrift for Norges historie. Den blev trykt paany i 1757. Jacob Aall ytrer: «Mod den sidste slutning af forrige aarhundrede og be- gyndelsen af dette var Claussøns oversættelse af Snorre i de an- seeligste bønders hænder og udgjorde deres mest yndede læs- ning»; videre: «denne oversættelse var længe vore landsmænds yndlingsbog, indtil den efterhaanden ved slid og brug er saa godt som forsvunden.» For den nyere literaturhistorie staar Peder Claussen som op- dageren af vor middelalder (kongesagaerne), som den første frem- stiller af Norges indre forhold paa overgangen til den nyere tid (Norges beskrivelse) og som forfatter af et naturhistorisk værk. Peder Claussøn Friis har skrevet følgende afhandlinger: «0m Diur, Fiske oc Trær udi Norrig». «En kort Extract af de Norske Kongers Cronica». «0m Iisland». «0m Grønland».
