626 LISTER os MANnA1.S AMT. rettroende præsters kirker og krævede at nyde det til disse af rettroende forfædre skjænkede gods og tiende. De lutherske præster, der betragtede den katholske lære og ceremonier som afguderi, kalder derfor bønderne «præstehadere;=. Peder Claussøn har vistnok med mere ret søgt forklaringen deri, at «den gamle katholske surdeig sidder endnu i dem». I)a de religiøse spørgsmaal her forenede sig med den sædvanlige ulyst til skatter og afgifter, er det naturligt, at bønderne kun tvungen og vrangvillig betalte sin tiende. Vaaren 1602 blev der for Agdesiden gjennemført en admini- strativ forandring, idet Lister len forenedes med Mandal. Nedenes og Raabygdelaget til et len (Agdesiden), og den geistlige «befalingÞ— her blev nu fra lensherren paa Bergenhus overført til lensherren i Nedenes. Dette skede derved, at Peder Grubbe til Aal9trup, som siden 1597 var forlenet med Nedenes og Mandal len, nu ogsaa lik Lister. Den mærkeligste mand fra hin tid og fra denne egn af lan- det er Peder Claussøn Friis, som blev født i Egersund 1545 og døde 15de oktober 1614 som præst i Undal og provst i Lister len; han er mest kjendt som oversætter af Snorre, men var for- uden sprogmand og historiker ogsaa topograf og naturhistorike1—. I det 15de og 16de aarhundrede blev det danske sprog ud- bredt i Norge i byerne og i de høiere stænder, og man forstod ikke længer de gamle bøger paa oldnorsk og islandsk, som derhos var skrevne med gammel skrift. Efter reformationen vilde man lære landets historie at kjende og forsøgte at oversætte de gamle skindbøger i skriftsproget, som nu var dansk med norske ord og vendinger. xlIattis Størssøn, i 1533 lagmand paa Agdesiden, hvor han hørte hjemme, fra 1540 «Bergens og Gulathings lagmand», død 28de mai 1569 i Bergen, forstod oldnorsk og benyttede skind- bøgerne Kringla og Codex Frisianus til et fuldstændigt udtog af kongesagaerne indtil Haakon Haakonssøns død; han kaldte sin bog «Den norske Krønike om de fremfarne Konger, Herrer og Fyrster som haffue veldeligen regieret oc styret Norriges Rige, vddragen af den gamle Norske paa Danske». Bogen er skrevet efter l552, men før 1567. En afskrift blev 1594 trykt ved den danske historiker Arild Huitfeldt med følgende titel: «Norske Kongers Krønicke og bedrifft, indtil vnge Kong Haagens tid, som døde Anno Domini 1263, vdset aff gammel Norske paa Danske». Peder Claussøn Friis havde gaaet i lærd skole i Stavanger og blev 1566 sin fars eftermand som præst i Undal, kort efter provst i Lister len, siden ogsaa kannik og archidiakon i Stavanger. Han lærte oldnorsk af lagmanden paa Agdesiden Jon Simousm
