624 1.1sTEB OG MANI)A1.S AMT. En hel del katholske skikke vedblev at være i brug, og mange af disse nævnes i Stavanger domkapitels protokol. — Efter Riber fulgte som luthersk bisp over Stavanger stift magister Jørgen Er-ikssøn, 1591—l604, som havde studeret i XVittenberg, og som roses som en dygtig mand. Han var født i Hadersleb i 1535. Han tog sig kraftig af kirkens og præsternes økonomiske anliggender, søgte at hindre indbyrdes kiv og splid mellem præsterne, ligesom han traf bestemmelser sigtende til at ophæve gamle katholske skikke og til at bringe de kirkelige hand- linger i overensstemmelse med ordinansen. De ældste lutherske præster i Lister (fra omtrent 1550) kan gjerne alle have været tidligere katboliker; ialfald tør dette an- sees for sikkert om to af dem; thi Rasmus Olaj’s-søn i Undal (1549) angaves i Undals ældre kaldsbog at have været præst der om- kring 2O aar (altsaa fra ca. 1530), og Michel Schyt paa Lister (Vanse) er vel den samme, som ved 1531 var præst i Avaldsnes og senere af Esge Bilde bortførtes til Bergenhus; disse har fulgt tidens strømning og har i undersaatlig lydighed bøiet sig for kongens ordinans. Derimod tør deres eftermænd alle være opdragne luthersk; saaledes Christqffer SChyt, der 156l efterfulgte sin fader i Lister, 2lIads Mi(—heL9søn i Lyngdal (ca. 1565), TrueLs— Holgerssøn iBjelland (ca. 1570) og vel ogsaa. Claus Friis i Undal. Paa en almindelig præstesamling eller synode for Stavanger stift i aaret 1573 omtales, hvad der klagedes over i stiftet. Det heder, at nogle af Guds ords tjenere med skjænk og gaver har villet kjøbe præsteembeder, som var mere indbringende end de, de indehav(le. Om børn, som kommer til kirken heder det, at «offuer dem skal icke handlis noget wden for Kirke Dørren», men de skal komme op til døbefonten. De synes efter dette at have kristnet børnene ude, saa at de ikke kom ind i kirken som hedninger. Desuden forbydes det at blotte spædbørns hele krop; naar de skal døbes, saaledes som nogensteds var skik, sommer og vinter. Dernæst klages der over, at mange simple folk, som staar faddere, trænger sig sammen og vil holde paa barnet, naar præsten læser daabens ord. Det heder, ’at sligt er «wnytteligt1—. Videre betegnes det som papistiske ceremonier at tænde lys, naar børn døbes, «salt vdi munden at lægge och saa at patZiis». Det sees videre, at man ansaa to faddere for at staa i aandeligt slægtskab, og at fadderskab hindrede ægteskab mel- lem faddere. Barselkvinder indlededes i kirken med lys, og naar de ind- lededes, søgte de ikke sine egne stole, men holdt sig den dag for
