Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/622

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

H1sTomE. 609 Det synes da rimeligt at antage, at hørder temmelig tidlig har koloniseret Shetlandsøerne, og at ryger og egder har deltaget i denne kolonisation, eller at de er komne til senere. Amtets historie før Harald haarfagre Lister og Mandals amt udgjorde, som før omtalt, en del af Egðafylki eller .4gðir. Det egentlige Agðir var kyststrækningerne og deltes i .4ustr-Agðir, det nuværende Nedenes fogderi, og Vesfr— eller Norðr-.4gðir, som nær- mest svarede til det nuværende Lister og Mandals amt. Da disse to amter, Nedenes amt og Lister og Mandals amt, ofte benævntes med et fælles navn Agðir, bliver det i denne over- sigt over amtets historie undertiden usikkert, om begivenhederne har fundet sted netop i dette amt eller i Nedenes amt. Beboerne af Agöir kaldtes egðir, hvilket navn er afledet af Agðir, og endnu kalder telemarkingerne sine naboer i Raabygde- laget og Nedenes og Mandal fogderier for egder. P. A. Munch mener, at Agder er befolket af ryger, ruger eller roger eller har faaet sin befolkning fra Rogaland. Han anfører, at uagtet Agder i den historisk kjendte tid dannede et eget fylke, finder man dog ogsaa her spor af rygerne, idet Agders yderste grændsepunkt mod Viken ved kysten, det nuværende grændsepunkt mellem Nedenes amt og Bratsberg amt, i fordums dage kaldtes Rygjarbit, videre at Agder gjennem hele middelalderen baade i verdslig og geistlig henseende hørte til det vestlige Norge eller Gulathingets distrikt. Han mener, at det vestlige Telemarken og hele kysten lige til Rygjarbit, saavelsom de indre distrikter, i den ældste tid til- sammen kaldtes rygernes eller rugernes land. Navnet Agder synes Znemlig, efter P. A. MunCh, oprindelig kun at betegne et kystdistrikt; og saameget er under alle omstændigheder vist, at navnet paa dets beboere, egder, ikke ligesom ryger, raumer og andre er et af beboelsesstedets navn uafhængigt folkenavn, men ligefrem udledet deraf, hvorfor det ogsaa er nødvendigt at antage, at de forinden bosættelsen havde et andet navn P. .4. Munch antager-, at navnet Agðir forekommer ogsaa i Agöanes, Agdenes ved indløbet til Trondhjemsfjorden. (). Rygh siger, at det— ligger nær at antage, at første led i Agöanes er genitiv af Agðir, men om betydningen af denne stamme’kan han intet oplyse. I talrige gamle norske stedsnavne har O. Rygh paavist minder om guderne og deres dyrkelse, dels derved, at stederne betegnes som hellige, dels som sæder for hedensk gudsdyrkelse, som viede til en eller anden gud, tilhørende et af hans templer. Gaarde af navnet IIov, i gammel form Hoþ har ofte sit navn deraf, at templer i hedensk tid har ligget paa deres grund. 39 — Lister og Mandals amt.