ö92 LlSTER OG MANDALS AMT. en sten, Som er anbragt til minde om den døde Ketha. Den fjerde indskrift er paa en sten fra Reistad, Hitterø. Bugge læser og oversætter indskriften saaledes: l[XþI’I—XPY [(PP(RPY:[X—I—-I—PP] PRP1‘1“P iuþingaR ik WakraR unnam wraita: «Juthing. Jeg Vakr udførte indridsningen.» Juthing synes at maatte være den dø(les navn, og man maa da underforstaa: hviler her. De her omtalte indskrifter henføres til det 6te aarhundrede efter Kr. W Af indskrifter med de yngre runer kan nævnes en paa en 8 alen høi runesten paa ()(ldernes kirkegaard. Den lyder: ‘uJl-‘1R)(V‘IRþI V lRlZllX)(þll1‘l l‘=ll1lXl-R)(=ll’‘lIVM 7lË?ll’‘lX‘l=lþ‘ll’l Mil-IX å-yíI1tY kaI’Þî kirkiu þesa kosunr Olafs hala (d. e. halka?) aoþali sinu: «Øivind, Olav den helliges gudsøn, gjorde denne kirke paa sin odelsjord.» Siden Øivind særlig fremhæver, hvis gudsøn han er, og ikke, som sædvanligt i runeindskrifter, hvis søn han er, maa hans gud- fader antages at være en vel kjendt mand, altsaa kong Olav den hellige. Paa ‘Søgn(ɔ præstegaard findes ogsaa en bautasten med runer. Indskriften er i det hele meget utydelig og kan i sin helhed ikke 1æses. Den meddeler, at en Øivind reiste denne sten efter en eller anden. Paa en bergvæg ved indsjøen Fr-amt-uren i Vanse findes en før, pag. 67, omtalt indskrift, som er læst af L I’mlset saaledes: RI].‘1:‘I1þRlþI: RIST:AINRIÞ1 ‘I‘1fi].’]—H—: AT: VST.1EN: det er: «R“isfede Eiudride efter Eystein.» Endelig kan nævnes en bautasten med indskrift fra Skallen-old i Vanse og en tabt ligsten med runeindskrift fra Flekke))“ord. Ved Siredalsvatn er et fjeld, som kaldes Runefjeldet, hvor der er indhugget nogle ulæste runer; det er betvilet, skjønt uvist om med rette, om det er runer. Ovenfor pag. 15O er deres beliggenhed nøiere angivet
—
l-listorie. Gammel udvandring til Sh(1tlan(Isøerne. Maaske er det ved undersøgelse af Sproget eller dialekterne, at man kan følge denne lands(lels historie længst tilbage i tiden. Det er bekjendt, at ShetIand har faaet sin— befolkning fra Norge, og studier af de rester, som er levnet af Shetlands gamle sprog, har ført til den slut- 11ing, at disse øers gamle sprog eller dialekt staar nær maa1føret i Lister og Mandals amt og Ryfylke Den færøiske sprog-forsker Jakob Jakobsen, professor S. Bugge og professor .lI. HægsIad er heri enige, og de literære levninger synes efter professor MoItke .l[oe at tale i samme retning; en sammenligning af gaardnavnene og stedsnavnene paa Shetland og i det sydvestlige Norge taler
