Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/601

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

588 1.1STEH OG MAN1)A1.s AMT. c. mosefundstiden (300—50O eft. Kr.), d. mellemjernalderen (5O0 -80O eft. Kr.) og e. Vikingetiden (800—1050 eft. Kr.). Her skal omtales de synlige mindesmærker, gravene, fra den forhistoriske tid. Sikre gravfund fra stenalderen er meget sjeldne i Norge. Forklaringen hertil søges i den omstændighed, at man dengang i almindelighed begravede de døde uden at sætte noget synligt mærke over graven, det er da kun under de allergunstigste omstændigheder, at man kan vente at finde noget af Skelettet bevaret fra denne fjerntliggende tid; mange af de stensager, som man støder paa ved pløining O. l., repræsenterer rimeligvis en grav, hvor ethvert spor af liget er forsvundet, og kun gravgodset er tilbage. Fra Hurum præstegjeld i Buskerud amt er der dog to sikre stenaldersgravfund. Ligene har været lagt i kister af stenheller, og i begge tilfælde var graven lagt ind til en stor sten. Fra bl-omïealderen er der mange grave. De har alle været dækket af gravhøie af rund form, oplagte af jord eller sten (de sidste kaldes røser). Selve gra-vene kan henføres til to hoved- former: store gravkister af sten med ubrændte lig og mindre gravkister, ligeledes af sten, med brændte ben, som undertiden er nedlagt i en lerurne. Den første art kommer i tid før den sidste. I den j’ørromerske tid af ældre jernalder dukker op en ny gravskik. Den tids grave er enten «brandpletter», d. v. S. smaa huller gravede i jorden, af form som en omvendt kegle og fyldte med rester fra ligbaalet, eller urner med brændte ben, nedgravede paa flad mark og tildels beskyttede med en helle over. Begge sorter er yderst uanselige; de har intet mærke paa overfladen, som røber, at der her findes en grav; derfor er de vanskelige at opdage, og gravgodset er meget fattigt. Man kjender derfor endnu kun faa oldsager fra den førron1erske tid. Alle andre grave fra den ældre jernalder er paa en eller anden maade synlige, idet de har et eller andet slags mærke paa jordfladen. Enhver grav har med andre ord sit gravmonument. Den sædvanlige form for dette monument er i jernalderen, som i bronCealderen, en høi, hvis form dog kan variere meget. Bygge- n1aterialet er i begge perioder det samme, jord eller sten, eller blanding af begge dele. Ved siden af runde høie begynder nu ogsaa lange høie at forekomme oftere. Høiden er aldrig betydelig, men længden kan være anselig; man har fundet høie paa over 10O meters længde. Sjeldnere former af høie er de tre— og fir- kantede. Rundt om foden af høien findes hyppig en krans af større stene, som kaldes fodkjæde. Jevnlig findes ogsaa omkring høien en grøft, hvis hensigt vistnok er at bortlede fugtighed fra (len. Denne grøft er ikke sjelden afbrudt af en eller to tvervolde; disse tjener som bro over til graven.