NATURI.IG BKSKAFFENHED. 47 Lygne eller Lygnavatn ligger 175 m. o. h. Paa østaffaldet af Kvinesheien er udsigten til Hægebostad vild, men her er dog skog, nederst furuskog, i høi(lerne.birk. Omkring Lygne er der vakkert Eiken, som er Lyngdaleus øverste del, er anneks til Hægebostad. Fra Lygne fortsætter dalen, som nu kaldes Lyngdalen eller Hægebostaddaleu, som en temmelig trang dal og gaar saa ind i Kvaas, anneks til Lyngdal. En mærkværdighed her er en stor sten, KBaassfeinen, som noget ovenfor Kvaas kirke ligger tvers over elven og danner en bro ved fossen her, hvilken fos standser laksen. I den nederste (le1 af dalen er terrasselan(1 omkring Aa kirke hvilket strækker sig ned til Lyngdalsfjord og sydover til RosZ)“orde“. (Ï)2(Z(tZt3Il heder egentlig Audndal efter elven Audna; i den øvre del ligger de to ()ydnar;øtn. Denne dal gaar igjennem de to herreder Nordre og Søndre Undal, men den øverste del omkring Øydnavøtn naar op i Grin- dum herre(l. I den øverste del omkring Øydnavøtn er der a(l- skillig skog, furuskog og løvskog, og adskillig dyrket mark. Dalen er som regel trang og dyb. Dalsiderne gaar steilt op til en høide af ca. 200—250 m., idet de ofte danner steile vægge, under hvilke ligger større eller mindre urer. For størstedelen er dalsiderne skogbev0ksede. Heiebygden har smaa sidedalfører, der muliggjør anlæg af veie inden herredet. Ofte har bækkene skaaret sig dybt ned i fjeldet. I de høiereliggende dele af herredet er en masse større eller mindre løse blokke, ofte paa fjeldets top. Dalen udvider sig af og til, saaledes omkring Konsmo og Vigmosta(Z kirken I Søndre Undal er elven bredere med lave sandmoer, og dalens fortsættelse ude ved kysten er Snigþorden. Man(lale)z har sit navn efter elven; denne heder øverst oppe Mo:m, oftere Mormsaanæ og ilIomz“S“1)atn; ved dette ligger .?l[o-maa Læger; den gaar forbi gaardene Mamzestøyl, Maddan (Marnarlan(lýj, Mannflaa ved .lIamzjlaavafn, en udvidelse i aaen, M(mneraag (i nogen afsta11d) og løber ud i r’lIam2ej)orden, som ved sin munding har øgruppen Ma1mev(er, gjennem byen Mandal, alle disse steder indeholder vistnok elvens navn. Det gamle navn paa elven er vistnok Mørn, i genitiv Marnar, og Mandalens gamle navn skulde da være .Marnardalr. Mandalen gaar gjennem en hel række af herreder: Aaseral, Grindum, Bjelland, Finsland, Laudal, Øislebø, Holme, Halsaa og Hartmark. Som Mandalens øverste fortsættelse eller begyndelse i Aaseral kan vistnok Lognedalen betragtes. Den kommer ind fra Bygland, 11c1V1(1c“x sig ved Lognevatw-, hvor der er et bygdelag; i
