Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/589

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ð76 LIS’I’ER 0G MANDALS AMT. underviste sine børn selv i læsning og kristelige børnelærdom, saa godt de kunde. I 1854 var der endnu faa, som lærte at skrive paa skolen, men mange lærte det senere, saa i 1854 kunde de fleste mænd i Fjotland sogn skrive nogenlunde. Slemt veir om vinteren bevirkede ofte, at børnene ikke kunde sendes paa omgangsskolerne, saa forsømmelserne blev mange. Omgangsskolerne virkede ikke saameget ved skoledagenes antal som derved, at forældrene selv fik anvisning til at under- vise sine børn, og skolelæreren fastsatte børnenes lekser, som hørtes til 11visse tider. I Ejotla:i(l sogn var det almindelig skik, at børnene hele ingen igjennem forblev paa den gaard, hvor skolen holdtes, og om natten laa de som oftest paa straa paa gulvet. Suppemad fik de paa gaarden, og tør mad medbragte de som niste. Om sommeren skulde alle børn fra 11—12 aars alderen ud og gjæte. Her er ikke hegn for markerne, og forældrene havde ikke leilighed til at holde børnene hjemme, disse maatte ud paa gjæter- tjeneste, ofte til fremmede sogn. De største af de hjemmeværende børn maatte hjælpe til at vugge og passe de mindste, naar foræl- drene var ude paa arbeide. I de sogn, hvor man laa i stølerne, anvendtes blot vinter- skole. Som skolelokaler benyttedes almindelig den samme stue, som bønderne boede i, og hvor de drev sin daglige syssel, og disse stuer var almindelig kun smaa, saa at rummet for skolen blev trangt Som læsebøger brugtes mest nye testamenter og bibe1historier, som børnene selv bragte med. Begyndelsen til en bedre orden af skolevæsenet paa landet skede ved lov af 14de juli 1827 angaaende «almueskolevæsenet paa lan(]et», der bestemte: Efterhanden, som klokkerne eller degnene paa landet afgik, skulde i ethvert præstegjeld, hvor saadant ikke allerede maatte være skeet, beskikkes for enhver kirke i præstegjeldet en kirke- sanger, der tillige skulde være skoleholder, og at af disse kirke- sangere skulde den, som ansattes ved hovedkirken, beholde klokkergaarden, hvor saadan var, eller erholde den, hvor det i tiden kunde ske, mod at han skulde holde fast skole, enten i sit eget eller et andet ham af skolekommissionen anvist hus, for alle børn i den omkreds, som skolekommissionen bestemte. Gaves der forøvrigt i noget præstegjeld anledning til at op- rette fast skole (foruden den, som af kirkesangeren ved hovedkirken skulde holdesl, og det af skolekommissionen skjøntes, at den del af almuen, for hvis distrikt skolen skulde finde sted, havde evne