Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/515

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


502 LlS’I’ER OG 1uAN1)A1.S AMT. Ygtedag kl. 4, er igjen de samme retter som til frokost og daure. Kveld.SÞma(l kl. 7 a 8 er vand— eller melkegrød med melk og ofte levninger fra middagen til. Fra Gyland angives maaltiderne saaledes: “Morgenma(l: Noget lefse og kanske en brødskive, men al- mindeligst havrebrød, mysmør (kogt velling af sur myse og rug- mel), smør, dravleost eller ramost og kaffe. ])am“e.— Havregrød eller grynmelsgrød, tildels blandet med potetesstamp, og surmelk eller og surmelksold. “ JIi(Z(YGg-S’7Il(l(l.’ Kjød eller fisk og poteter7 kjødsuppe eller steg, kogt fisk eller stegt ørret eller sild og me1k. Undertiden saft- suppe eller melkesuppe som dessert. .Êl’I(*ZZ6)ll-7Il(ld.’ Som morgenmad. Ki-eldsma(l.— Som daure. Til morgenmad spises i Søgne smørbrød med kaffe til. Fro- kost er the og smørbrød. Til middag spises som regel vekselvis kjødmad og fiskemad med poteter og suppe til. Til kaffen er det almindelig at spise smørbrød, og til aftmsmad spises vekselvis grød og melk eller ogsaa the og smørbrød. I Aase-ral spises for det meste 4 gange daglig Maaltiderne kaldes morobiten, doren, middag og kvælsmaten. Til morobiten spises smørbrød og kaffe. Til do1—en spises for det meste grød. Til middag smørbrød og kaffe eller kjed og kaffe. Til kveldsmad poteter og melk og stundom lidt kjød til. Om kostholdet i slutningen af det 18de aarhundrede be- retter Holm: «Fjeldfolkene, som beboe Oplandet, ere haardere af Natur, leve ved slet og grov Kost, som for det meste bestaaer i Melk. Ost (Melk, Ost og Smør kalder Bonden Souvl), Havremelsgrød og Brød af samme, sjælden Kjød eller F isk. Kjødet spises altid tørret eller røget, hvortil de drikke Vand blandet med Suurmelk. —X Ældre militærinddeling og folkevæbningssamlag. Efter krigordinans af 18de januar l628 oprettedes en fri fähnlein i Agdesidens len paa 393 mand under Chr-isfoffer Gøye til Gunders- levholm. 7de december 164() reorganiseredes denne, saaledes at Stav- anger og Agdesidens fænniker sloges sammen til l regiment: første regimentchef var H(’flYíCZI Tott til Boltinggaard, befalings- mand over Stavanger len. Regimentet kaldtes under Hannibals- feiden det St-avangerske regiment. Under Krabbekrigen fik det navn af vesterlenske regiment. og det blev dets officielle navn fra 166O. Under Hannibalsfeiden stod Agdesidens fähnlein under major (;?hristi(m Br(m(It. De var med i Bohuslen; han havde først 350