Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/511

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

498 1.1STEB OG MANDALS AnT. der en lang tid, og man saa hverken nonnen eller gjeten. Men saa paa en gang begyndte nonnen og gjeten hver aften at gaa inde i storstuen. Tilsidst maatte da præsten i ornat og med bibelen under armen gaa ind i stuen sent om aftenen for at mane den eller de onde bort. Da traf han præstekonens søster og kapellanen i storstuen. Klædedragt. Nationa1dragterue er nu helt forsvundet fra amtet. Om klædedragten i slutningen af det 18de aarhundrede skriver Holm: Deres klæder er trøier og bukser af graat eller hvidt vadmel, en blaa trøie under, og strie-bukser under de ’af vadmel. En ungkarl kan vel undertiden have klædesklæder, paa hovedet en liden hue eller hat. Deres linned er en kort strielærreds skjorte. Dette bruges baade søn— og søgnedage med den forskjel, at søn- dagene og til kirke klæder de sig i de nyeste af samme slags, og gjerne har de til stasen trøie af blaat stemet med tinknapper. Kvindfolkene er og tarvelige; deres daglige klæder kan knapt skjule dem, og helligdags-klæderne er en sort sirses trøie og et rødt skjørt samt nogle smaa sirater af et hvidt lærredsforklæde paa l1alsen, en guld— eller sølvring paa fingeren, nogle selvsnøre- baand og ma1ler. Deri bestaar det, hvilket er indskrænket til megen tarvelighed. De bruger undertiden at spinde og væve, men til eget brug grovt, saasom: Vadmel, strielærred, stoffer og noget herlærred. Man kan saaledes ikke beskylde dem ganske for ørkesløse; men de fleste er ikke renfærdige i deres huse. Deres Senge er over- maade slette, thi under-dynen bestaar af et stykke vadmel, som udbredes paa den bare halm, og overdynen enten af et stykke af samme slags som underdynen, eller og nogle sammensyede faareskind; under hovedet en liden pude. Imellem 1850—1860 skildres klædedragten fra Øvrebø saaledes: Hos mandfolkene bestaar den i vest, ti-øie og langbukse, begge de sidste af mørkeblaat vadme1, Vesten derimod almindelig af klæde, undertiden af bomuldstøi. Hertil kommer om vinteren en blaa vadmelsfrak, naar man er paa reiser. Man bruger dels hat, dels hue. Fruentimmerne bruger mørkeblaa vadmelstrøie og skjørt, i hvilket sidste tøiet ofte er rødrandet. Trøien og skjørtet har en egen form, da den først-e, der er temmelig kort, har et opsnit midt i ryggen, og den anden er med en knap heftet op til trøien saaledes, at linnedet kommer tilsyne mellem denne og skjørtet.