490 1.1STEH OG MANDALS Am-. Der er en interessant beretning om sagnet, saaledes som det levede paa Spangereid i 1664, nedtegnet af Thor-mod Tor;fæ:1si hans «Norges I—1istorie». Hans beretning hidsæt-tes, fordi sagnet synes ganske uafhængig af skriftlige optegnelser at have holdt sig paa Spangereid, der hvor sagaerne henlægger begivenheder11e. To“rj’(e-aas meddeler først sagaernes beretning og fortsætter saa: «Man skal ikke antage dette for en blot fabel; thi endnu lever erindringen om denne tildragelse hos dei historien ukyndige bønder paa Spangereid, som saaledes har modtaget det fra mand til mand; thi da jeg aar 1664 som kong Fredrik III’s Stiftamt- skriver i Stavanger stift først kom derhen, boede jeg hos en mand ved navn R9id6)’ paa gaarden 2N)“er-ve (Nærfium) pa-a Span- gereid, hvis hustru hed .4(1(llo?1—, og hun sagde, at hendes navn stammede fra en dansk dronning, som havde vogtet fæ der; som barn var hun funden indesluttet i en guldharpe paa en ø. som endnu kaldtes guldøen; hun fortalte videre, at en bæk, hvorover hun pleiede at drive sin hjord, kaldtes ]0“akZ1bækk(—n, men hun kjendte ikke afledelse af navnet; men den har tydelig nok været, at hun dengang bar navnet Kraka. For at faa yderligere vished skrev jeg aar 1698 til kongens foged dersteds, Andreas Toldæ7)h, og sendte denne kones be- retning; han reiste derhen, undersøgte med egne eine, samlede og sammenlignede naboernes beretninger og skrev mig til 10de september samme aar som følger: øen var ikke at finde, men i bugten ved gaarden Øj’re Sv(ɔnevig(ɔn skulde være fundet en guldharpe, hvori der havde været en liden pige, og efter hvilken den inderste del af denne bugt endnu kaldes Guldvigen. Navnet Aa1Ilou— paa denne pige, der først her gjætede faar og gjeter, men siden blev dronning, var bestandig siden gaaet i arv og bares foruden af den kone, som havde fortalt mig det. endnu af mange andre; videre: ikke langt derfra laa en høi eller bakke, hvor hun pleiede at sidde, naar hun gjætede sit fæ, og som efter hende endnu hed Aadlo:(“ha21gen. Hvad endelig Krakubækken angik, da fandtes den en norsk fjerdingvei vestenfor Guldvigen paa Spangereidlandet, men det var uvist, hvorvidt hun her har vogtet fæ, og hvorvidt den skulde have navn efter hende.» Jonas Ramus (som var samtidig med TOTZf(BlI«S) fortæller, c:at den tale gik iblandt den gemene mand ved Lindesnes, at Aslogi sin barndom kom flydendes did t-il landet i en guldharpe, til en vig, som endnu kaldes Guldvig .... og endnu sjunges en vise i Norge om samme guldharpe og en konges datter, som af sin stif- moder blev udkastet i sjøen. Samme Asløg i sin opvækst vog- tede kvæg, og vises der endnu en høi„ som kaldes Asløgshaugen.
