488 1.1STEB„ OG MANDALS ‘mT. 38. Aa dte va snappan Sjuransvein, han stokk inkje for den sveite: I han kasta baade brynja aa svær, et-te Herredags haand han leitte. 39. Saa tog han den smitlekrusa’ som Gugra hu han “ga; saa smitle han atte Herredags haand, hu blei saa go som hu va. 40. Snappan Sjuransvein han løfte sitt— svær mæ alle:’ han hogde te Fredje Fiunbur, han maatte te jora falla. 41. Aa dæ va Gautlands kongen, han he1dt uppøve sæg hænna: “Du held naa upp, ungau Herredagl Du ser æg fattest n1enna.» 42. Dæ va alle HGPPGdfigS menn, dei blei naa alle huga: dei rygte eiga11 mæ roda upp, dei totte kje sværan duga. 4:3. Aa dæ va Gautlands kongen, han tog naa te aa langa:“ «Naa heve æg livt i airomætt,Ö men a1ldri set eigskogjen ganga.» 44. Aa dæ va Gautlands kongen, han falt paa sitt bara kne: c “x’Eg be dæg. ungan Herredag, du unner mæg not-tefre!» 45. Aa dæ va snappan SjuransVein: «Æg Seie dæg saa æg meine: l)rikk han drykkjen aa sov han svobnen, du stend han inkje heime!§0 46. Aa dæ va ungan Herredag, han løfte sitt svær mæ alle; han hogde te Gautlauds kongen. han maatte te jora fal1a. 47. Aa dæ va ungan Herredag, han tog naa te aa hikka: “=Æg be dæg, Gaut1ands dronningja. du gje okke noge aa drikka!» Y Vædske; blod. 2 Kar med smorelse, la-gen(le salve. E Forvanske1 f0I’ nar (u“le, af alle kræfter. ““ Længes. Y’ I). e. i to slægtled. C “Faar b0II drukket og sex-et, tar du ham aldrig igjen i hans hjems
