NATUH1.1G BESKAFFENHED. 37 I orografiske oversigter er Sammenfattet under benævnelsen Setesdalens heier en vid 1andstrækning, som syd for Hardanger- vidden danner dennes lavere fortsættelse, og som med aftagende høide løber ud ved Lindesnes, og i de gamle geografier var vel alle fjeldene her fortsættelse af det, som kaldtes Langfjeldene. Imidlertid synes Setesdalens heier et mindre passende navn paa en fjeldstrækning, som ei alene indbefatter heierne i selve Setesdal, men ogsaa de i Telemarken og i Lister og Mandals amt helt frem til Jæderen og Listers flade land. Setesdalens heier skulde da mod sydøst begrændses af Lister og Mandals og Nedenes amters lave klippeflader. Nogen grændse mellem heielandet og kyst- 1andets lavere fjelde er der ikke. “ Høiderne i amtet sænker sig langsomt mod syd, gjennem- skaaret af hoveddale med samme retning, og fjeldstrækningerne mellem dalene benævnes her heier, ikke alene, naar de er nøgne, men, som det synes, ogsaa naar de er skogdækkede. Nogen almindelig inddeling af fjeldene og heierne er det ikke godt muligt at give, saa det bedste turde være, at dele efter vasdragene og deres nedslagsdistrik“ter. I den gamle beskrivelse af amtet af l743 af foged Tostrup heder det, at paa « nordre Side skiller dels det bekjendte HeChjjeld og dels Gaardenes Merkeskjæl og Skiftestene Amtet fra Raaboige- laugets Amt», og her er da føiet til som anmærkning i den mo- derne udgave (af S. H. Fim2e-G—røm1), at Hekfje1det danner Lang- fjeldenes sydøstlige hovedparti, og dets fjeldmark naar op til en høide af omtrent 3000 fod. Peder Claussøn giver følgende oversigt over fjeldene i det sydlige Norge: «Offuen for Quinesdal, imellem Aaserald oc Siredal, kaldis det Her-kjiel(l, imellem Efuie Bygd oc Jæderen heder det Lang- )ield, imellem Biugland og Stavanger kaldis det By(—klejield, imel- lem Settersdal og Fiordene inden-for Stavanger heder det Jogleflel(l, der norden fore heder det Houkle.fleld, imellem Settersdal og Hal- lingdal kaldis det Halnejield, og Vesten for Va1ders.kaldis det Fili(:fleld, oc er allesteds 10 eller 12 Mile offuer.» ’ ‘ Om Hekfjeld kan bemærkes, at vistnok findes et.fjeld af dette navn, Hekfjeld, paa amtskartet, men Hekfjeldet eller Hek- fjedde, som det ofte udtales, er ikke noget bestemt fjeld eller nogen bestemt fje1dstrækning, men det betyder i sin almindelig- hed den skogløse del af fjeldet, hvor man reiser hen med krea- turerne og beiter. Naar en hest er rigtig fed, siger man om den, at den ser ud, som den havde været i Hekfjedde, det vil sige, som om den havde gaaet paa beite i høifjeldet. Om navnene paa fjeldene i denne egn gjør allerede i l839 Keilhau følgende bemærkning:
