Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/490

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFOI‘KNING. 477 Den bøn skal læses 3 gange om aftenen og morgenen, før jeg bider i det velsignede brød. Marekorset, den hemmelighedsfulde femkant, er kjendt i amtet. Den er kaldt pentagramma, pentalpha, ogsaa pentagon, og er den tre gange sammenslyngede trekant, som fra oldtiden af og gjen- nem middelalderen har været benyttet som et hemmelighedsfuldt sindbillede og et kraftigt tryllemiddel. Den var optaget i drui- dernes sædvaner. I Tyskland hed den Truhtenfuss, i Danmark ligesom hos os n1arekors. i I en svensk optegnelse af ((svartebogenx eller x§Cypriani for- maning» har den faaet navn af «jomfru Marias vaaben», uden at det sees, hvordan den dersteds anvendtes. I mandalske og romsdalske bygder har man under navn af «bumærke» brugt det paa kjørenes klaver, hvorpaa det har været indskaaret. Om overtro i Lister og Mandals amt er der meddelt mange oplysninger af —Ioh. Th. Stor-aker; det er oplysninger om, hvor- ledes man skal faa vide, hvad der skal hænde en i fremtiden, varsler for døden og dødsfald, mærker paa lykke og ulykke, glæde og sorg, raad i sygdomstilfælde. Varsler paa døden eller tegn paa, at man Selv eller andre er feig, er mange. En er feig, naar et lys slukner af sig selv, naar lysetanden ser ud som et kors, som kaldes ligtande, naar hesten ryster sig i sælen, naar ræven skriger ved husene, naar ræven springer over kirkeveien eller over kirkegaarden.“ Ligesaa er en feig, naar stønulven, bjerguglen, skriger nær et hus, naar katuglen holder sig hjemme ved husene, naar den sees ved kirkeveien, naar en orm rinder tvert over alfarvei, naar husormen ligger paa dørstenen, naar grønspiken eller talgoksen siger «klæd kvit», naar hakkespætten hakker i væggen, naar en finder et tomt bygkorn i maden, naar større stene falder ned paa alfarvei, naar halmstraa eller fliser ligger i kors paa gulvet. Saa er der mærker paa sorg og glæde, lykke og ulykke. Galer gjøken, til den har seet den første høsaate, bliver det uaar, ligesaa om den galer paa bar kvist. Rig skal den blive, som har mange vorter, og den pige, som har langt og tykt haar. Klør det i næsen, bliver man sint. Fremmede faar man, naar skjæren skriger nær l1uset, naar katten gisper, naar ilden sprager i kakkelovnen. Forbud paa ulykke er det, naar skjæren skriger før solens opgang eller efter dens nedgang, naar man træffer et fruentimmer, især en gammel kone, naar man drager paa reise. Lykke derimod betyder det, naar man træffer en Snegl, padde