4?4 I.ISTER 0G MANDALS AMT. dette godt igjen, lod vanten sig atter hænge paa solskinnet Endnu vises ved hans gaard Knaben en fordybning i et berg, «Bessestolen», hvor han hver morgen holdt bøn, og paa veien til Liknes kirke (til hvilken fjotlændingerne sognede indtil 167O) vises ved gaarden Haue1and «Bessebordet». hvor han holdt sit maaltid. Hver julemorgen var han trods den lange vei paa om- trent. 6 mil den første i kirken. Endelig savnedes han en jule- dag i kirken. «Han kommer nok, død eller levende,» sagde præsten, og straks begyndte kirkeklokkerne at ringe af sig selv, thi nu kom den hellige Besses lig til kirken. Det heder, at denne Besse skal have levet samtidig med en anden sagnhelt i den samme bygd, Trond Hoskoldssøn —fra S1?inlOg, om hvem det med fuld sikkerhed vides, at han levede i det 17de aarhundrede. Denne bondehelgen Sk1llde altsaa være betydelig yngre end reformatione11, og hvis dette er rigtigt, viser det, at katholske forestillinger holdt sig længe Om flere præster, som kunde mere end sit fadervor, er der sagn, Peder Claussøn er før nævnt. Den vise hr. Søren S(ïhive er en saadan præst. der er blevet en sagnfigur. I Bjelland præStegjeld i Mandalen har der været tre præster efter hinanden, som alle hed Søren Schive. De havde kaldet i over hundrede aar (167O—l782). Den ældste af dem lever i erindringen, ikke alene i Bjelland, men rundt omkring i en vid omkreds somÐ en «vis» mand, der stod i umiddelbar forbindelse med aanderne og kunde forudsige kom- mende ting. Han var ikke alene en nidkjær præst, men ogsaa en vældig jæger og drev ivrig paa tømmerhugst og trælasthandel i flere bygder. Før han kom til Bjelland, skal han have oplevet mange eventyrlige hændelser, og man mener, at han har været skibs- præst paa en ostindiefarer, og at han har døiet meget ondt i tyrkisk fangenskab. Han døde 1705 paa sin eiendomsgaard Fede, hvorfra hans lig førtes til Bjelland kirke. Han skildres som en sværlemmet og stærk mand med uhyre skjæg, og han levede i et og alt paa bondevis og gik til sine annekser paa ski. Hans sønnesøn blev i 1737, da han søgte Bjelland kald, anbefalet af biskop ÂV(Bl’llZ) som den, «der fremfor andre kunde prædike det af almuen i Bjelland bedst forstaaelige gamle norske fjeldmaal ». Da den vise hr. Søren Se-hive engang roede paa Øievatn i Aaseral, mødte han, heder det, en kaptein med nogle liden-lige fruentin1mer. Han begyndte at skjænde paa kapteinen, og denne
