47O I‘ISTER OG MAN1)AI.S AMT. 0rm, uden hand bliffuer oftere seett. Man siges at være heden 5O Alne lang, oc er seet iche mange Aar forleden.» Om sjøormeus udbredelse østenfor Jæderen skriver I’e‘7er (.’lauss(m .— «Det er vell sagt at en Schipper paa et aff Kongens Schib s(—hulde for nogen faa Aar siden haffue seet saadan en Orm udj Fleckerøen, en Afften silde om Sommeren udj goet Veir, men det kunde vell —vere andet Spøgerie som offte giffuer sig till-kiende under Norriges Side, fordj at Siø-ormen er iche gierne offuer Vandet lenger ind Soelen bøier til Nedgang mod Afftenen, oc er under Vandet 2 eller 3 Timer førend Soelen biergis, i huor Stille det end er. Aarsagen huorfor hand kand iche holde sig her østenfor Lindesnes meener ieg disse at være: for Vandet er iche her saa dybt, oc Fiorde er iche heller saa stuore oc mange oc ej heller saa fisch-rige, som der nord i Landet, oc tillmed fryse Fiorden oc Haffuedt her øster for Lindesnes, huilchet aldrig s(—heer der nord i det dybe oc salte Haff oc Fiorder, derfore ere oc iche mange Slags stuore Huale her under Landet som i Nordlands-haff. Oc deroffuer begaffuer den almectigste Gud huer Ordt o(— Land med sin besønderlig Art oc Slags Fisch oc Dinr i Vandet oc paa Landet for de Aarsagers Schylld, som for os er schiulte, at vij schulde bekiende hans guddommelige Visdom oC Goedhed. Dog l1affuer Siø-Orme veret seet uden for Sockne-dall paa denne Side Eigersund faa Aar siden, och ligesaa i Rosfiorden strax vestenfor Lindesnes, oc nu nyligen Anno Christj 1598 udj Trumme-Sund paa Agdesiden, men de haffuer iche lenge bleffuet der, ieg tencher, at de haffuer giffuet sig nord i Haffuedtt. Sjøormen forekommer efter Peder Claussøn ogsaa i Lundevatn: «Vdi forskreffne Lundevand siges at være en stor Sie-orm. huilcken haffuer ladet sig nogne Gange til-sinne udi disse nest forleden Aar,ilige-som der oc skriffues oc siges om det store Vand Miøs paa Hedmarcken, l:uilcke store Hafforme jeg tæncker at være kommen i disse ferske Siøer ved Regn, at Skyer opdraget Siøormesæd eller Unger,. oc er saa met Regnen nedfalden i disse ferske Vand igien. Om huilcket mere her-effter skal tilkiende giffuis. Ogsaa (J)’(1jj(’)“ kjendes fra amtet. Holm omtaler saaledes: «D)“ag(f)“el1lef ved Tvedevandet, hvor efter Traditionen en Drage, som ruede paa Sølv, skal være skudt af en af Kaldets Præster ved Navn .47l(Z(’)’—S’ 2lIadsen Be(Þ)?, som var Provst og Præst der 5O Aar, levede 163l.»
