Hr-:Fo1.1(X1xG. 465 Det tør endnu hænde, at gaardmanden ved sin førstefødtes fødsel henter et ungt træ fra skogen og planter det nær husene. Træet er fra den tid guttens og fredes om. Sædvanen er fra old- tiden og tør være den første begyndelse til tuntræet. Mandens egen «vor» eller skytsaand tænkte man sig boende i træet, og hermed staar i forbindelse forestillinger i sagn fra somme egne, f. eks. Telemarken, nemlig at tuntræet falmer, naar husbonden kommer paa sottesengen, og visner-, naar han dør. Det er troligt, at det samme træ ogsaa senere vistes ære- frygt. Det træ, som i sin tid var plantet ved den førstefødtes fødsel, blev gaardens tuntræ, hvori gaardens skytsaand tænktes at have Sæ(le. Paa ham beroede for en stor del gaardens trivsel, og med ham var det vigtigt at holde sig tilvens. Syntes træet at dø ud, maatte det varsle om ulykker og vække ængstelse. Enhver ældre gaard har havt sit tuntræ. Træer, som er op- voksede paa gamle gravhauge, om en saadan maatte findes i gaarden, er ofte tuntræer. De gamle sædvaner, som man havde at iagttage ligeoverfor haugens vette, har i dette tilfælde ogsaa havt hensyn til træets vetter. Man viser stor vedholdenhed i at iagttage de sædvaner, som den nedarvede bevidsthed holdt for hellig, og disse sædvaner hører hjemme i forestillinger og folketro, der skriver sig fra hedenold. Allerede tidlig begyndte de kristne prædikanter at ivre mod dyrkelsen af hauge og træer (se beskrivelsen af Nordre Bergenhus bind I, pag. 644), hvilken dyrkelse blev betegnet som djævle- dyrkelse, og følgen heraf har maaske været, at forestillingen om haugens og træets vette afændredeS og optog træk af andre over- jordiske væsener især naturvæsener; derved skabtes sandsynligvis huldrefolket. St()rak(Wr og þYlLgZ(’8tC(’(Zt nævner en hel række af tuntræer, som er eller har været hellige„ i dette amt, og hvor mad og øl og andre gode sager henSat-tes ved juletid og andre tider; de vokser ofte paa hauge, men forestillingen om den, som bor i haugen, paavirkes ofte af andre overtroiske forestillinger, saaledes at de ikke altid opfattes Som døde vetter, stundom til og med som reser. Gaarden Eigelaml i Konsn1o skal have sit navn efter en stor ek paa en haug midt i gaarden. For 2—-3 menneskea1dre siden sattes hver jul et krus øl med kjød og lefser ved stammen. I gaarden .—i(lb(’.S’t(td19 ud1nark i Nordre Undal ligger Borge- k1ciben— eller Borgeaasen: den er steil paa tre si(ler. Ved foden er et stort hul. Heri boede to røser, som kastede stene op paa toppen af den steile Borgeaas, hvor de byggede en borg. Denne 30 —— Lister og Mandals amt
