BEFO1.KN1XG. 461 standser den paa et berg, der heder Kleivsberg. Her var under gaardene første bebyggelse dræbt en man(l, og paa slige steder standser aaskereien helst. — Paa Søyland i Nes standser den foran et hus paa en dør- hel1e, hvor der engang var skeet mannslag, d. e. slaaet ihjel en mand. . Paa Skaalan(l i Lunde sogn var man sikker paa aaskereien hver juleaften. Man hørte den, naar den kom til Guldborgsbrokka„ et skar i heien vestenfor gaarden; da sagde de, der var ude: «Nu kan vi ligesaagodt gaa ind.» Lidt efter kastede aaskereien sæletøiet af paa taget, rystede sig, standsede lidt og reiste saa videre. I Gyland har aaskereien for vane hver juleaften at ride gjennem Fe(Zjesdalst2met. Straks nedenfor gaarden nær en stor sten pleier den sadle af, og da høres sadelspænderne klirre. Den Sadlede ogsaa af mellem løerne. Engang vilde den ind i skaalen; men da raabte manden: «Mara inne, mara ude! her er saks, her er sværd,,her er sigmundssvøba inne.» Da maatte den pakke sig af gaarde. Navnet sigmundssvøba skal egentlig betegne de risbundter («tusster»), der ved etslags forvoksning undertiden fremkommer i birketræets grene. De kaldes andetsteds simonst“usste. Navnet har de nok efter den person, der ifølge endel folkesagn skal være anfører for aaskereien. Ovenstaaende ord til beskyttelse mod aaskereien ligner en formular, der i Fayes sagn anføres mod maren, der plager folk i søvne. Det heder fra Gyland, at aaskereien før red hver juleaften gjennem Fosdal.st-emet; ikke sjelden sadlede den af ved dørstenen hos en mand der paa gaar(len. Engang tog den en mand med. Paa Finsdal i Øislebø pleiede aaskereien at sadle af i jule- tiden. Den begyndte sin reise 8 dage før jul og holdt paa til over juledagene. Mennesker kunde den dog ikke skade andre tider end juleaften mellem kl. 6 og 9. Juledrikken derimod kunde den tage endog i løbet af hele 8 dage før ju1, saasandt der ikke var korset over (len. En pige, Guri, paa nævnte gaard blev borte sent en jule- aften. Langt om længe kom hun igjen, gik ind i stuen og svin- gede sig paa hælen med de ord: «Ennaa kjeme Guri att; dæ var godt, døkk inkje fandt hamen min; for ha di funne den, saa had’ eg inkje kome att.» Senere fortalte hun, at aaske- reien havde taget hende med til det næste sted, hvor den sa(l- lede af. Dette var paa S—æ.§inestadheien i Holme sogn. Guri er navnet paa den kvinde, der rider i Spidsen for aa- skereien og kaldes Guro, Hove-Gro-o, Rumpe-GHro o. s. v. Ved en forveksling er det i sagnet her overført paa —tjenestepigen.
