Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/463

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

4ð0 LISTER ()G MANDALS AMT. sand stift udmærker baade den ugifte og gifte befolkning sig ved et bedre forhold i sædelig henseende, men denne udmærkelse er dog af en eller anden grund mindre paa den gifte end den ugifte befolknings side. . Dette udtryk og den tabel, som Eilert Sundt opstiller, er egnet til at vild1ede. Det statistiske materiale, som Sundt har at behandle, er for de gifte kvinders vedkommende i Kristian- sand stift saa forsvindende lidet, at det ikke egner sig til sta- tistisk behandling. Af præsterne har han for aarene 1851 og 1852 faaet opgave over 3 uægte børn i Kristiansand stift, som havde gifte mødre. Af disse hørte 2 hjemme i Nedenes og Bratsberg amter og 1 hørte hjemme i hans gruppe 6, der indbe- fatter provstierne Mandal, Lister og Dalerne. At bygge statistiske slutninger paa 3 børn er i og for sig ikke i overensstemmelse med reglerne for de statistiske undersøgelser; og for Lister og Mandals amt er det ene barn, som fandtes i de tre provstier, nbrugeligt, da det kan have hørt hjemme i Dalerne. Eilert Szmdts undersøgelser i kirkebøgerne kan saaledes ikke komme nogen gift kvinde i Lister og Mandals amt til skade paa hendes gode navn og rygte. I Lyngda1 lægedistrikt staar efter distrikts1ægen renslighed i beboelsesrum saavelsom den personlige renslighed ikke høit, særlig i de øvre bygden Distrikts1ægen i Undal lægedistrikt bemærker om rensligheden: «I sjødistrikterne er is regelen mi11dre, men nette huse, smaa a-gerlapper mellem fjeldknauserue, udhusene trange, 1ave, gammel- dagSe, faa heste og ufuldkomment jordbrug; mændene er for det meste enten tilsjøs eller i Amerika I dalen er tildels store, 2—etages huse, ofte tidsmæssige, cementerede fjøs, gode heste- slaattemaskiner o. S. v. I fjeldbygden, navnlig Aaseral, er smaa, graa, skutrygge(le, forfaldne huse, gulvene sorte af smuds, stellet primitivt i det hele. Rensligheden er ellers i distriktet i det hele upaaklagelig, tildels mønsterværdig. Ogsaa i Aaseral kan stor fremgang spores, siden der kom vei fra Mandal. Maaske har den ældre forbindelse med Holland i kystdistrik- terne bidraget til, at stellet allerede tidlig har været rensligere end i andre bygder. I Lister og Mandals amt har der holdt sig sagn om, at der før i tiden brugtes badstne til at tage bad i; i Aaseral bygd i Mandalen var der i 1868 gamle mænd og kvinder, som havde været øienvidner til den gamle brug, idet deres forældre havde brugt at bade i badstuen; paa gaarden 08t6)’g(t(ll’(Z(’Il, en af de aller øverste beboede steder i Aaseral, traf Eil(+rt Sll)l(Zff i 1868 en mand, som selv havde fortsat med den gamle brug indtil