440 LISTER OG MANDALS AMT. skog— og jordarbeide og i det he1e, hvad der er at faa fat, dels paa akkord, dels paa dagløn. De, som har fæstet sig for sommer— eller aarstjeneste, har bestemt løn. Dette gjentager sig hver vaar. Enkelte slaar Sig ned i de bedre stillede strøg af Mandalen, i Søgne eller.i og omkring Kristiansand. De, som skal hjem igjen efter nogle ugers forløb, foretrækker de nærmere bygder-. De, som har jordvei at passe hjemme, maa tilbage til slaat- ten og høstarbeidet. Andre har folk i hjemmet, saa de kan være borte hele sommeren, og kommer først tilbage senhøstes med sommerens fortjeneste for at klare skatter og udgifter og vinteropholdet. Der er andre og kortere arbeidsvandringer. I Flekkefjord og Omegn er der gjerne tidlig vaar. Hvert aar pleier der at komme folk fra Bakke, Gyland“eller Kvinesdal for at søge om vaararbeide, f. eks. gjødselbæring («bera hebd»Ï). Naar arbeidet senere begynder i hjembygden, trækker de til- bage igjen. Udpaa høstparten reiser enkelte til de mere kornrige bygder, saasom Vanse, for at træske. De træsker med sine store «fløiler» og betales gjerne med en del af det træskede korn. En stor del af arbeidsvandringsstrømmen har i en aarrække vendt sig en anden vei, nemlig til Amerika [sær fra Lister fogderi og inden Mandal fogderi kanske mest fra Aaseral har der reist mange mennesker til Amerika-, og udvandringen fort- sættes stadig Fuglesf1:e(lt bemærker, at han i de bygder, hvor han har vær-et, og det er omtrent rundt hele amtet, kun har seet faa spor efter disse reiser til Østlandet, men at det kan være, at det vilde have seet meget værre ud i disse bygder, om ikke disse vandringer havde været udførte. Jordbruget tilsidesættes ikke lidet, naar en stor del af
- 1rbeidskraften. skal være borte i den vigtigste arbeidstid.
-Udvandringen til Amerika har derimod sat større mærker. Man paastaar, at der er bygder, som væsentlig er holdt økonomisk oppe ved penge, sendt hjem fra Amerika, og forskjellige af “dem, der er vendt tilbage og har slaaet sig ned hjemme, har vist, at deres udfærd har baaret sine frugter, siger Fuglest-c;edt. Storaker, der var vel kjendt i amtet, skriver i E. S2mdts bog om husfliden, at den gode økonomiske tilstand i Søgne, hvor sjøen har været kilden til velstand, er «en af de faa undtagelser fra den mislige for-fatning, som almindeligen findes her i amtet»— I)enne forskjel i bedømmelsen af den økonomiske tilstand i amtet af rigsskattekommissionen, O. Fuglestvedt og Storaker paa den ene side og I—I. Hos-s’s bedømmelse paa den anden side opfor-drer
