Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/452

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I3El-’OLKN1NG. 439 blandt dem, hvor næst Finmarken findes de tarveligste bygder i vort land, selv om det ogsaa medgives, at der forekommer store og gode herreder. Denne skildring falder omtrent sammen med Peder Claussøns 300 aar ældre skildringer, hvor han siger om Agdesiden: «der til met er dette en mafuer Egen imod de andre at regne her i Rîget.» Holm omtaler i slutningen af det 18de aarhundrede, at en stor del mandspersoner af Laudal, og nogle af Øislebø sogn, gaar hver sommer øst til Arendal og længere, hvor de for god dagløn gjør alt slags gaards— og høstarbeide for de der boende sjøfolk, der ikke befatter sig med sligt. Storthingsmand O. Fuglestc.?e(lf har skrevet om de saakaldte arbeidsvandringer, efter at have citeret det ovennævnte cirkulære. Hvad han ytrer, gjengives her noget forkortet: Efter den geografiske beliggenhed skulde Lister og Mandals amt ikke være blandt de uhel(ligst stillede i landet. Det er det sydligste amt i Norge, og de mange smaa dale har i regelen en drivende sommervarme, og vinteren ude i kystegnene er ikke strengere, end at der kan trives vækster, som neppe klarer sig paa noget andet sted i landet. Det dyrkbare jordsmon er der ikke paa langt nær udnyttet. Skogvidden tiltager antagelig, selv om storskogen minker, og skogbunden synes at have en noksaa god evne for tilvækst. Kyststrøget er godt skikket for skibsfart og samfærdsel med udenverdenen, ligesom der findes værdifulde fiskerier. Man skulde da tro, at kampen for det daglige udkomme ikke skulde være saa haard og vanskelig, som den i virkelig- heden er. Man skulde tro, at her var arbeide nok og rum nok, saa ikke saa mange skulde behøve at forlade hus og hjem for andetsteds at søge sit-erhVerv. Erfaringen lærer os imidlertid, at det er et stridt stykke at kunne slaa sig igjennem i mange af vore bygder, —og som et af de mest paafaldende udslag af disse vore trange forhold kan nævnes de arbeidsvandringer, som foregaar regelmæssig fra en del af amtets bygder.

I lange aarrækker har arbeidsfolk fra de indre bygder draget

østover for at søge arbeide, og de har ofte søgt det et godt stykke udenfor amtets grændser. Mange reiser kun for sommertiden, andre for aarstjeneSte, og denne kan da selvfølgelig blive fortsat flere aar. Strømmen synes at begynde i Kvinesdal (Liknes) og Fjotland og gaar saa videre over Hægebostad, Konsmo og Laudal. Smaagutter og smaajenter drager afsted for at gjæte, ældre mandspersoner for at tage l)arkfletning og andet vaararbeide,