438 1.1sTEH 0G nAN1)A1.S ‘u1T. er hjemme, ved de betydelige su1nmer, som aarlig sendes til amtet fra fremmede lande, fremfor alt fra Amerika. Spørgsmaalet om folkets kaar og disse kaars indflydelse paa folks handlemaade og tænkemaade er vigtigt, og da der paa dette felt synes at herske megen uklarhed, bliver det ønskeligt at se paa de officielle statistiske tal og søge veiledning i disse. H. Ro-9s skriver om amtet: «l)ette Lister og Mandals amt er et af de mindste i landet. ikke lidet mindre end Stavanger amt, halvt saa stort som Roms- dals amt, og en tredjedel af Nordre Trondhjems. Det har en landbefolkning paa henimod 6O 0OO, Nordre Trondhjems en ditto paa hen imod 8() 00O. Den samlede værdi af de faste eiendomme var for nogle aar siden, omkring 1892, større i dette sydligste amt end i Stavanger amt, i Nordre Bergenhus, i Romsdals og i Nordre Trondhjems. Nu i 1897 er forholdet noget forandret saa Stavanger amt er kommet lidt og Nordre Bergenhus ikke saa lidet over det, Nordre Trondhjems er gaaet tilbage i forhold til sig selv i 1892; tallene er nu, i 1897: Lister lidt over 38 mill. kr., Stavanger 4O mill., Nordre Bergenhus 4l mill., Ron1sdal 36.:3 mill., Nordre Trondhjem næsten 34 mill. og Nordland 17.2 mill. . I 1897 var skatteydernes antagne formue i Lister 48 mill. kr., Stavanger 45.7 mill., Nordre Bergenhus 45.7 mill., Romsdal nær 5O mill., Nordre Trondhjem 39 mill., Nordland 36 mill. Skatte- ydernes formue pr. indbygger var i Lister 8l4 kr., Stavanger 570, Nordre Trondhjem 509, Nordland 284. Skyldmarkens gjen- nemsnitIige salgsværdi var i l897 større i Lister end i noget andet amt i landet, havde været det gjennem a1arrækker: den var 2472 kr.; dernæst kom i det aar og de nærmest foregaaende skiftevis Nedenes, Akershus og Jarlsberg; i Nordre Trondhjem var den I 14l, i Nordland 99O. Men dette kan enhver som gider læse Sig til i sin almanak. Skyldmarkens salgsværdi giver jo ikke nogen fuldgyldig maalestok for velstanden; men de øvrige tal maa dog have noget at betyde for andre end de, for hvem statistiske tal intet veier mod formentlige iagttagelser ud fra deres egne grumsede forudsætninger Jeg har valgt til sammenligning fortrinsvis Nordre Trond- hjems amt, fordi Trøndelagen, og særlig vel det nordre med de mange smaa fylker, for en tusen aar siden var landets materielle hovedstyrke, landsens m(itt ok megin, — et historisk ord, som Trøndelagen har flydt paa siden snart tusen aar, uden at have behøvet at præstere saa særdeles meget paa aandens eller haan- dens felt.» I rigsskattekommissionens cirkulære af januar 1900 heder det i modsætning l1ertil, at Lister og Mandals amt hører med
