434 1.1STEB OG MANDALS =mT. taler han om at reise til l(jøbenhavn, og dertil hjælper gjerne hele Sognet ham.» . Om beboerne af Lyngdal skriver han: «Folkets Tænkemaade i dette Sogn er ikke alt for roesvær- dig; man finder kjendelig, at de vige fra 0plandsmandens saavel i Mandom som godgjørende Egenskabe1“, hvoraf endnu noget— kan findes og er tilbage fra Alderdommens Tider. Man vil ellers mærke jo nærmere man kommer Søekysten, jo mere viger god Tænkemaade fra Almuesmanden, som bliver en blanding af frem- mede Nationers, Hollansk i Særdeleshed, med egen, hvilken aar- sages af den almindelige 0vergang af Mand— som Kvindekjønne1ǫ og disses ved Tilbagekomsten bagvendte Sæder.» Forbindelsen med Holland fortsattes endnu, idet Holm skriver: «Udvandringen skeer endnu, da Kjærnen af Landets Søefolk søge til Holland og Engeland, saasnart de ere confirmerede; For- ældrene kan hverken nøde eller overtale dem derfra.» Om det økonomiske udbytte af disse reiser, mener Holm at det kun var ringe, idet nogle efter hans mening kun bragte hjem lidet eller intet af penge, som før omtalt. Disse langvarige ophold i Holland mellem alskens folk har neppe altid havt en heldig indflydelse paa tænkemaaden. .—1. I—’aye fortæller i «Christianssands Stifts Bispe— og Stiftshistorie om en præst, som i 1745 irettesatte en mand for ægteskabsbrud. men han fik det svar, at det var da underligt, at præsten vilde gjøre saa meget væsen af sligt, «thi i Holland agtede man det for ingenting». Det er vanskeligt at give en karakteristik af en større lands- dels befolkning, dels fordi der i alle landets egne er folk af for- skjelligt 1ynne, og dels fordi der til en befolknings karakteristik hører et nøie kjendskab til eguen, og endelig fordi det ved en saadan undersøgelse kommer meget an paa de øine, som ser, og de øren, som hører. Hvad én vil kalde sparsommelighed, vilde en anden maaske kalde smaalighed, og hvad én kalder mistænk- somhed, kan en anden anse for forsigtighed. Af vor tids forfattere og videnskabsmænd er der meddelt forskjellige oplysninger om vestagdernes karakter og levevis, saa- ledes af Eiler-t Sun(lt, Lad-c“ig Daae, storthingsmand Fugle-etc-edf. (‘())2—S’ff(I)Jfíll-G Flood, Thomas P. Kmg, brigadelæge Arbo og sprogf01’— skeren H. Hos-S. Dertil kommer da alle distrikslægernes indberetninger. t De fleste af disse iagttagere hører hjemme i amtet eller har opholdt sig længe der, saa det kjendskab, de har til befolkninge11. er ikke ringe.
