Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/445

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

-l32 LISTER 0G MANDALS AMT. mod fremmede, saaledes mod hollandske og engelske skippere, at det —er dem «høit angelegent at skiule Fattigdom», videre mener han, at —borgerstanden er for flot og ikke heldig til at samle midler, og hvor der findes midler, «er det enten hos indfødde Danske eller Deres Arvinger og Descendenter, og sandelig det er her Een stor Raritet at see Een NordMand efterlade sig lO0 Rdlr. af hver 1O0OÖG Rdlr. hand haver arvet, end Een Dansk her boesat, at efterlade sig 1000Öe Rdlr. for hver lO0ÖG hand haver begynt med, hvilket maae vere Frugter af hines forsichtighed og mine Lands-Mænds Liberalite. —- Det 2det Slags ere Bønder ved Søekanten — ere meget til- bøjelige til Søefart med Skibe, og særdeles til den Hollandske Nations Levemaader, der medfører et meget frit Levnet og Mage- lighed; De Elsker fiskerie, og derved søger sit meste Brød; Søen er Deres virkelige inclination, saa at om de end kunde fortiene meere ved Landsarbejde, udvelger de dog heller til Søes, om det end skulle vere med større Møye og fare; disse er sterk hen- givne til Tobak, men ikke almindelig til umaadelig Drik, tem- melig kaaldsindige, og efter det Jeg har læst og hørt om Nord- Mænds gamle Bedrifter og hitZige Sind, synes Mig vore tiiders Søefolk ganske derfra ere afslægtede, thi det kand nu fastsett-es at de alle Elsker fred og Et roeligt Levnet, saa at ligesom de gamles største Løst bestood i Sværd at bruge og Blod at udgyde, nu er det Vores Folk den største a-fskye, og undflyer det med fliid saa lenge mueligt — undtagen i den Post, af roelighedens frelse og fædrene1andets forsvar, der skulle Jeg ikke haabe enten Lif eller Gods blev Sparet. — Den 3die Slags er Field-Bønder som boer i Oplandet; Disse Folk ere meget arbejdsom paa Jord og Skoug, lette og dispose til sin gierning som vindes ved den jævne travallie, Deres in- clination staar til 0dels og Arve Jord, saa at hvor tungt Brødet derved vindes, og hvor ubehagelige stæderne ere hvor de boer, blant field og Klipper i Kuld og Snee, er det dog disse Bønder Saa herligt at Eye og empfindt1ig at gaae fra sine Fædres Stædɔ at naar de ikkun kand blive besiddere af denne gaard, hvortil de ere Arve berettiget, saa vil de gierne A1—ve sin Faders fattig- dom, uagtet de kunde søge Brødet med meere fordeel paa andet stæd, ja det gielder dem saa høit, at de heller koster lO0 Daler paa Een Process giennem mange Rætter, end miste 1O Rdlr. Værd af sit Jordegods, og enda synes de at have vunden; Disse Folk er tæmmelig gode og velvillige, men saavit Jeg har syntes at Merke arter De sig best under maadelig friehed, og ikke for megen Gemeenskab eller Selskabelighed, thi saalenge De ikke tra(—teres enten med u-Ræt eller u-billighed, taaler de gieme at lade sig befale, og er derunder temmelig troe, meget samholdíg