Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/430

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BEFOLKNING. 4l7 Biskop Kærup i Kristiansand skriver i 1738: «Præsterne besvære sig over, at især unge Drenge ved Sø- kanterne for at undgaa Undervisningen reise med egne og frem- mede Skippere til England, Hollaud, Frankrige og andre Steder, hvor de i lutherske Kirker blive antagne til Herrens Bord, og ved Hjemkomsten paastaa uden Overhørelse og Confirmation at admitteres til Alterens Sacramente. Besovede Kvindfolk fare imod Tiden, da de skal gjøre Barsel, med fremmede Skippere til Hollaud, England og andre Steder uden Pas og ligesaa hjemkomme uden Pas og Bevis.» Z—1. Faye, Christianssands Stifts Bispe— og Stifts- historie, pag. 325, 328. Ved hjælp af sorenskriveriernes skifteprotokoller, hvori det findes bemærket, om nogen arving var fraværende fra sin hjemstavn, har professor Daae godtgjort, at udvandringerne har været meget betydelige og har omfattet begge kjøn. Amtmand Poul Juel foreslog i 17l1, at bondens sønner og døtre «ikke skulde have lov til at forlade sin hjemstavn eller gribe til nogen anden end bondehaandtering», eller han søgte at indføre stavnsbaandet i Norge; dette forslag har vistnok været foranlediget ved udvandringerne til Holland. I amtmand IV. Resens embedstid, 17l8—1745, var der stadig klage over folk, som rømte til Hollaud, fra de militære autoriteter, som ikke kunde faa kompanierne fuldtallige. Student Andreas Et-kstorm giver et billede af de tilbagevendte sjømænd og piger: «Efter nogle aars forløb kommer endel til- bage ganske hollandske, med en mængde par bukser uden- paa hverandre, med guldknapper for hænderne og under halsen, ganske fremmede i deres modersmaal og stammende ved alle leiligheder deres en. Ligeledes tøserne, disse kaldes da hollænd- sker og stikker af blandt de simple ubefarne piger paa en besyn- derlig maade ved deres usædvanlige lange trøier, underlige hoved- tøi, og nogle ved smaa solhatte.» ECkstorm siger, at kvindeme paa Lister «lode sig ikke nøie med indfødte, men giftede sig med englændere, skottere, tyskere, hollændere, ja endog med russere, og man kan vel forestille sig, at det næsten blot er disse nationers udskud, ofte forhen gifte mænd, som her tage deres mariage og derpaa rømme landet efter i forveien at have bedraget endel godtroende mennesker». Vandringerne til Holland i almindelighed aftog efter midten af det 18de aarhundrede, men de vedblev fra Agdesiden efter l780. Amtmand Holm bemærker udtrykkelig 1794, at de sker «endnu», og ECkStOrm udtaler det samme. Der er dog al grund til at antage, at de forlængst var stærkt aftagne. Om udvandringen til Holland bemærker Constantias Flood, at befolkningen heromkring nok hverken i den ene eller anden hen- 27 — Lister og Mandals amt