390 LIS’I’ER OG MANDALS AMT. ellers er oldnorsk 1’, og ri noget diftongiske, idet de faar et kort forslag af e, og o bliver ou. Oldnorsk kort i og u bliver foran m og n til e og o: saaledes bliver finde .fem?a, hund hom1. I)en korte oldnorske —i og y udtales forøvrigt som i og y, saaledes heder vid vit og kløv klyv. I kystbygderne derimod bliver det “e.—ed og klør-, og her er der næsten ingen diftongisering af de lange vokaler. Overgang af er med eller uden følgende konsonant til ør er meget udbredt; det oldnorske hev-() (skulder) er blevet hm-: varme heder —arm-ma. Naar undtages Bjelland, Grindum, Eiken og Aaseral er de haarde konsonanter p, t og k efter vokal overalt i amtet gaaet over til b, d og g; de siger gabe gryde, koge, ikke gape, g:“yfe. koke. Langs kysten østenfra vestover til Halsaa svækkes g efter vokal og bliver til v, i eller u, eller det falder ganske bort, hagl til haa-Z, regn til rein, fugl til jbuI, (lrøi til 1lry. Østligt i amtet begynder vestlandsk udtale af konsonant- forbindelserne .fl, .f3s, mn; de udtales som pt, ps, bn; skaft heder sk(1pt, lefse leps(1, navn nabn. I Holme og Bjelland og vestenfor siger de nalm, i Halsaa nar-n, i Aaseral og Grindum atter østlandsk n(mm. Længer mod vest 1indes den vestlandske udtale af sl, raa som tl, du (hasl heder haafl, bjørn heder lýødn). Denne udtale gaar dog ikke op i Aaseral, thi der siger de lýmm. Alleredei Halsaa bliver m til (ln, k1;e(ln for kvern, ho(ln for horn, ikodn for ikorn. I Holme og Bjelland og vestligere er det gjennemført Først i l‘yngdal bliver sl til tl. Naar undtages de sydøStlige kystbygder bliver k under bøi- ninge11 til kj og g til j; saaledes bliver bakken til bakkjen og dagen til d(gjen. 1ørefaldende er den setesdalske udtale af ll som d1l; saa- ledes siger de .Z).ø(Z(Y for fjell, hadde for kalla, (l(tI(Y(’ for alle. I)enne udtale er udbredt fra Setesdalen og vestover til Fjotland, som er det sidste heTred, hvor II bliver til (ld, men i den nederste eller sydligste del af amtet er det bare gaardnavnene, som har denne eiendommelighed. I den vestlige del af amtet er der den vestlandske udtale (ll for ll.— de siger jÎjc“1ll for —f)ell og jl1dle for “full (fuld). At l falder bort foran m, t-, p, k og g, er sjeldnere, men forekommer; saaledes siges som oftest jgja for .fylgja (følge). Ide østligere dale gaar vokalen a almindelig over til aa foran dette l, naar det efterfølges af de netop nævnte konsonanter; saaledes bliver kalv til kaalv. I den største del af amtet er hunkjønsartikelen æ for den stærke h1111kjønsforn1 og aa for den svage. Rod, paa landsmaal
