Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/397

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

384 I.IS’I’I—ill OG MANDALS AMT. pct.) som i de to andre dele. Langskaller udgjør kun en ringe procent af befolkningen (4—9 pct.). I Siredalen forekommer skalleformerne i omtrent samme pro- portion som i Bakke og Gyland; men siredølen adskiller sig dog fra sine naboer udenfor. Han er mere mørkblond end disse og har hyppigere en noget mørkere ansigtsteint end de to ytre bygder-, derhos en mere skraatliggende pande. Bakkesogningen er i det hele mere 1ysblond og blond og har noget lysere hud, men tillige flere rent mørke folk; de hyppigere forekommende blandede og brune øine tyder paa-, at befolkningen der er mere sammensat Kvinderne i Siredalen har et fordelagtigere udseende, et noget rundagtigt, godlidende a-nsigt, velformet mund, smukke tænder og smaa hænder og fødder. Siredølen er forholdsvis godt bygget (kun 6.2 pct. spædbyggede) med folk mest af mellemslaget og som nævnt den høieste dygtighedsprocent i hele amtet. I Bakke og Gyland er der flere spædbyggede (17.8 pct.) og mere uregelmæssige kropformer, maaske har Ryfylke bidraget mere til Sireda1ens befolkning, end de i syd liggende bygder. Flekkeflord har noget flere langskaller end almindelig paa denne kant af landet (ca. 18 pct.), men til gjengjæld er den fattig paa mellemskaller, som derimod er talrige i de nærmeste landsogn, Nes og Hitterø (33.3 pct). “ Det lille strandsted Fede synes huse rundhoder med megen høi index, men iagttagelserne er ikke talrige Ved sessionerne 1884—-1893 havde 25 pct. fra nævnte by-distrikter betegnelsen spædbyggede. Fra Fedefjorden af synes en mere slankvoksen tilblandiug at gjøre sig gjældende; samtidig synker kortskallerne til 60 pct. med tilsvarende stigning af mellemskaller med 1O—l5 pct., hvori- mod langskaller kun ubetydelig ti1tager. “Især gjør den slank- voksne type sig gjældende i Liknes og fortsætter østover til og med Mandalen, hvor den har sit stærkeste udtryk i den slank- voksne aaseralling. I KcÞinesdal er haarfarven mørkere (mørkblond og mørk) og teinten eiendommelig graaliggul. ZffOtlGF2(Z danner noget for sig uden at have synderlig tilfælles med sine nabobygder i syd eller vest. Befolkningen er i over- veiende grad blond i modsætning til kvinesdølen, der er mørkere; derimod er den omtalte gulgraa hudfarve noksaa hyppig hos u1ændene. Langskallerne er her dobbelt saa talrige som i Kvines- dal, og det eiendommelige vestagderske forho1d, at langskaller og mellemskaller bliver talrigere i den øvre dalbefolkning, viser sig her. Folket synes saavel efter dette som efter de hyppig forekom- mende blandede øine (l4.4 pct.) at være adskillig sammensat; det røde haar er heller ikke saa sjeldent som ellers i disse egne (4 pct.l.