Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/393

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

380 LISTER OG MANDALS AMT. Béfolkning. AI1tI1r0p0l0gi. Lister og Mandals amts anthropologi er studeret af dr. C. Arbo, og hvad der her meddeles er en forkortet gjengivelse af de resultater, hvortil han er kommet. Lister og Mandals amts bygder viser store anthropologiske uligheder. Befolkningen her er ikke saa ensartet i sin sammen- sætning som i de tilstødende dele af Stavanger amt. En af de vigtigste maalinger, som foretages ved de anthro- pologiske undersøgelser-, er den af hovedets form. Man maaler hovedskallens bredde og hovedets længde og dividerer den sidste i den første. Er hovedets længde for eksempel 189 mm. og bredden 153 mm., saa bliver forholdet eller ï8ÖîO, og man siger da, at skallens index er 81. Man betegner som kortskaller eller rundhoder (brachycefaler) de hoveder, som har en index af 80 og mere, mellem-skaller (mesoce- faler) kalder man dem, som har en index fra 79.99 til 77.78, og l(mgskaller (dolichocefaler) kalder man dem med index fra 77.77 til 70.00. Næsten alle amtets i nord og syd gaaende dalfører viser modsætninger mellem befolkningen ved kysten, i den ytre del af dalene og i de indre eller øvre dale. Befolkningen ved kysten og i den ytre del af dalene har mest tilfælles og skiller sig fra den indre fjeldbefolkning. Hos kyst— og den ytre dalbefolkning er kortskallerne eller den brachycefale skalleform hyppigst, den aftager efterhaanden- so1n man kommer op imod de øverste dalbygder, indtil kortskal- lerne bliver i mindretal og langskaller og mellemskaller forber- skende; ogsaa i retning østover synker kortskallernes antal stadig. hvilket ogsaa er tilfælde i kyst— og i de ytre dalbygder. Vestlig i Sire(Ialen er antallet af kortskaller 73.3 pct., mel- lemskaller 17.7 pct. og langskaller kun 8.8 pct. Allerede iFjot- land, det øverste fjeldsogn østenfor er kortskallerne sunket til 51.8 pct., medens mellemskallerne og langskallerne er steget til 29.7 og 18.5 pct. Fra Kl“liflF—9dGl eller kanske rettere fra Fedejjor-den er der stigniI1g af mellemskallerne; de er tiltaget med 10—15 pct. Langskallerne8 forekomst er mere varierende, dog stærkest repræsenteret i de indre bygder. En tilsvarende synken foregaar da af kortskaller- Det synes, som et nyt folkeelement her begynder at optræde hvilket ogsaa giver sig tilkjende østover paa forskjellig maade og i Kvinesdal er det mærkbart ved den der hyppigere slankP figur. I Lyngdalen er kortskallerne i den næst øverste bygd, H(P9C’“