HANDEL OG SKIBSFART. W 379 skral (begge om vinden); k))obe, seise,.peile, par-re, jire, l(eng(), aa-aie, ka-ie, toppe, heise, hale (og hale an, hale (l6)ý, duve, dreie, gire, stampe, jbrseile (omtrent: seile), jbr“falde (komme til et andet sted end ti1sigtet), lapsalve (nu sædvanlig omtydet til laksalv(—; det betyder at tjære riggen). Det nordtyske beting (stillads vi forenden af af skibet, som bærer bratspillet) heder paa norsk be“iling; bed(ling derimod er stabel (til skibe). De fremmede ord er mer eller mindre tillempet i form. Baugspryd er omdannet fra det hollandske boegspr-iet og hen- ført til ordet baug; men boline (hollandsk boegl?Zjn), sædvanlig ud- talt med tonen paa anden stavelse og altid med o i første, minder ikke ved sin lyd om baag. Stang kaldes den øvre del af en mast; men det stag, som støtter den, kaldes med det nord- tyske (hollandske) navn stengestag (almindelig skrevet stængestag); tysk sfenge og hollandsk steng betyder stang. I mange tilfælde er norske og hollandske sjømandsord fuld- stændig parallele; hjølgang (den planke af huden, som er nærmest kjølen) svarer til hollandsk og tysk kielgang, k(Zfo(l (eller kz1b(“in, som det nu heder; en brækstang af jern) til hollandsk koec:oef, skibmanden ombord paa marinens skibe til hollandsk s(—hi(Þman; ligeledes afledningerne sk-ibmandsgarn og at skibman(le (udtales .sjima’nP). Hul .s;jø, stampe.s?jø, luvøerrig, gaa under seil, .fOT’“ll(l, agter-u(l, løb(“n(le og staaende rÞig, r“umsl1;jøds, mi(ltskibs og en mængde andre udtryk er lige i norsk og hollandsk, og det maa vel næsten overalt forudsættes at være paavirkning. Spilkop, rorkop (om det øverste af gangspillet, roret), klaploper, jbrloper (tauge i riggen), hartloper (hurtigseiler), pert eller part (taug under en raa eller klyverbom til støtte for benene under arbeidet), vage (ɔ: vake, bære godt oppe i sjøen, om —fartøier, baadel, gaa an (begynde), jorde- 1?ind, bidevind stammer tydeligvis fra samme kilde; .se229e (surre et seil), reise (blandt andet at stige), stoppe, ser(“e er gamle hollandske ord og rimeligvis indført fra Holland, enkelte af dem muligens senere paavirket af engelsk. I ældre skibssprog var der endnu mere af hollandske mord- tyske) ord. TO“)’(Z(3fl5’k’lOl(l skriver i sine rapporter: stille (for sub- stantivet stille), kalte (kuling), bove1t for mig (o: ovenfor), om de nord, styre de nord hen (nordover), (løer og igie)mem jb(“hen O. s. v. L. Daae har ogsaa paavist, at der i samlinger af hollandske ordsprog er adskillige, der minder om nordmændene; det skuds- maal, som gives os i disse ordsprog, er ikke altid det bedste. Blandt disse gamle hollandske ordsprog er der et, som kjen- des helt fra 1550, og hvori det heder: Hø .s-(?hla(“ht den Noorman: hij kan niet beloven en houden (han ligner nordmanden: han kan ikke holde, hvad han lover).
