Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/391

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

378 1.1S“1—En OG 1uANnA1.s Am-. efter fast takst hummeren med l Skilling stykket, indtil amtmand 1“’ovel Juel forhøiede taksten til 2 skilling, saaledes som før omtalt Graasten, hvorpaa der er vanskelig tilgang i Holland, hen- tedes fra Norge. I begyndelsen har de formodentlig taget den uden betaling, og i ethvert tilfælde ved man, at de en god stund udførte sine «saakaldte he1le— eller fladstene» fra de yderste øer langs kysten uden at erlægge told, men ved kgl. befaling af 19de mai 1736 paalagdes der dem en lastetold ogsaa for graasten. I den senere del af det 18de aarhundrede ansloges indtægten af graastenshandelen for kystboerne i Lister og Mandals amt til 2 600 r(lIr. I—1ollænder11e kjøbte ogsaa færdigbyggede baade i mængde Disse byggedes især i Søgne mellem Mandal og Kristiansand. Fra midten af det 18de aarhundrede blomstrede her denne industri; man talte 3O til 40 saadanne baadbyggere alene i dette ene sogn, af hvilke mange ingen anden næringsvei havde Skibs- joller, spidsba-ade o. s. v. afsattes til hollænderne i Flekkerø, Hellesund eller Udø. Da forbindelsen med Holland ophørte, var det ogsaa forbi med dette baadbyggeris gode dage, som før omta1t. I Agdesidens havne var der mange hollandske skibe, paa hvilke gutter og piger kunde komme ombord. “ Udvandringen befordredes ved egnens naturbeskaffenhed, der gjorde, at der var trangt hjemme. Fra denne nordmændenes fart under hollandsk flag stammer en hel del af de benævnelser-, som vore Sjømænd bruger den dag idag. De fremmede ord eller benævnelser, som er kommet ind i sjømændenes jargon, er dels af bollandsk, dels af plattysk og dels vistnok af engelsk oprindelse, de fleste er dog hollandske Herom har Ivar AZn(es meddelt oplysninger. Navnene paa enkelte dele af riggen: hals, stag. raa, ror er norske og findes ogsaa i det gamle sprog; men eftersom riggen bliver mere sammeusat, kommer de fremmede navne. Stor-.s1—fl er vistnok norsk, men de øvrige seil opover: mersseil. bY’(lIlIW8(’íZ, bo-e-enbr(m2.sïeil har hollandske navne; over disse igjen kommer undertiden et seil med et engelsk navn: skyseil (udtales paa engelskl. Ordene jbk, klyv(—r og mr-san er ligeledes indført fra hollandsk; det sidste er dog oprindelig italiensk. Saaledes er det med de fleste andre ting, som hører skibet til: baugspry1l, kly(:erbom, mars (egentlig et latinsk ord, indført gjennem hollandsk eller 11ordtysk),s(1li)1g, lZ’(MlZ, bardem, vel-ling, (lOlbord, jinkenef, fysken(Iæk, se-aber. 1l1:(—il, kGb8Z(](l7’N o. s. v. Af holla-ndsk latin-agen kommer løivang, i norsk nu sædvanlig omgjort til løigang. Hollandsk (eller nordtysk; det er ofte vanskeligt at skille mellem dem) er rank, leus, navn