HANDEI. OG sk1BSFABT. 365 til Kristiansands borgerskab for indkjøbspris og ikke forhandle nogen slags varer til bonden; de indbyggere af Øster-Risør, Man- dal, Arendal og F lekkefjord, som ikke var indflyttede før nytaar, skulde af al last, som de kjøbte til 3 rdlr. t-ylvten, svare til l rdlr. til Kristiansands raadhus og kirke. Ingen udenbys borger maatte sælge sine skibe til fremmede, og endelig skulde enhver, der efter nytaar handlede med bonden, ikke blot have forbrudt varerne, men endog betale deres fulde værdi i bøder. Disse strenge be- stemmelser blev gjentagne ved reskripter af 23de april 1687 og l4de januar 1688, og de ledede da ogsaa til, at nogle af dem, som drev handel udenfor byen, skaffede sig huse her og frem- mødte paa raadstue11 hver St. Thomas-dag, naar deres navne blev opraabte; men forøvrigt blev de boende der, de havde slaaet sig ned. Men denne omgaaelse af den kongelige befaling blev for- budt ved et nyt reskript, og byens magistrat, der ikke med til- strækkelig nidkjærhed havde paaseet, at privilegierne blev efter- levede, blev afsat. I 1688 kom det da virkelig ogsaa derti], at omtrent 50 bor- gere tog bopæl i byen. Der blev truffet anordninger, der sigtede til at fordele handelen mellem borgerne i lighed med de foran- staltninger, der paa samme tid fandt sted i de øvrige større norske byer. Men da alle disse kunstgreb ikke formaaede at ophjælpe byen i den udstrækning, som beregnet var, begyndte regjeringen lidt efter lidt at unddrage den de forskjellige store begunstigelser, som var faldne i dens lod. Ved de privilegier, som under 1ste marts 169O blev byen tilstaaede, erholdt den vistnok toldfrihed paa 10 aar for alle de varer, som blev indførte herhen i egne skibe, samt skatte— og konsumtionsfrihed for det samme tidsrum. Men paa samme tid indrømmedes der ogsaa de omliggende ladesteder, som ikke vilde lade sig underkue af det kongelige paabud, en vis ret til at bestaa. Alle udenbys borgere fik nemlig lov til at blive boende i sine huse ved toldstederne, mod at de betalte halvdelen af de byrder, som paahvilede Kri- stiansands borgere, samt desuden erlagde 2 pct. af alle udførsels- varer til vedligeholdelse af Kristiansands kirke, raadhus og ho- spital. Ogsaa Stavanger fik sine handelsrettigheder og sit tid- ligere handelsdistrikt til Sirevaag tilbage. Fra nu af unddrog regjeringen Kristiansaud mere og mere sin særlige beskyttelse, og efterat de sidste forrettigheder, som var den indrømmede, udløb med det 17de aarhundrede, overlodes byen til sig selv. Da det i aaret 17OO kom paa tale, at byens vidtløftige pri- vilegier skulde fornyes, udtalte Vicestatholder Gabel, at de privi- legier, som var Kristiansands borgere meddelt, kun var til for- træd for dem, som boede i 30 miles afstand fra byen, uden at være til gavn for dem selv. Fra nu af og et godt stykke ind i
