HUsF1.11) OG 1NDUSTRI. 357 hændede man et ikke ubetydeligt antal baade. Disse var for en del skibsjoller, men fornemmelig spidsbaade af alle Størrelser — i det hele dog smaa; de kjøbtes af hollænderne, vistnok for atter at sælges i Holland. Salget og opkjøbet skede i hav- nene, fornemmelig i F lekkerø, Hellesund og Udø, hvorhen baadene bragtes. — Senere aftog dette Salg til hollænderne. Ogsaa deres fart paa denne kyst aftog mere og mere, og mellem 1820 og 183O ophørte afsætningen ganske. Med afsætningen til hollænderne aftog baadbyggernes antal. Der var kun enkelte hist og her, som blev ved, og flere af disse byggede ogsaa kun nu og da en baad. Baadarbeidere, som arbeidede for dagløn, fik paa denne tid, omkring 183O, l4 a lo Skilling og kosten om dagen. Der var dengang ingen anledning til anden fortjeneste, og man var glad ved at tjene lidt i de lange vintre Til sammenligning kan tjene, at man i Sogns dengang gav 2() Skilling for at faa hugget en favn bjerkeved, og huggeren kunde række en favn om dagen. Han holdt sig selv med kost og havde dertil ofte Vi mil, ja tildels endnu længere at gaa fra hjemmet og til hugststedet om morgenen og tilbage om aftenen. I længere tid stod baadbyggeriet lavt og med liden afsæt- ning. De storbaade og dæksbaade eller skøiter. man trængte, kjøbtes fra omegnen af Grimstad. Disse indkjøb havde den nytte, at man lærte at kjende velbyggede baa(le, og man byggede smaabaade med disse som model. Da makrelfisket tog opsving, gjorde baadbyggeriet fremskridt. Søgnebaadens form stod mellem østlandsbaadens og lister- baadens, dog lignede den mere den første end den sidste; den er ikke saa skarpbygge“t eller har saa stort spring som listerbaaden. Storbaadene brugtes udelukkende til 1nakrelbaade. Om de ældre baade i amtet beretter Holm i sin beskrivelse: «Baadene ere de store af 6 til 9 Læsters Drægtighed, som bruges at føre Bræder fra Saugerne, Brænde og Høe til Chri- stiansand. Lotsbaade til at roe med 8 Aarer, af hvilke de bedste har været bygget— paa Gaarden Strømme i Oddernes Sogn, paa Aaraas, Stousland og Trysnes i Sygne Sogn, paa Stusvig i Holme Sogn, Rødberg i Walle Sogn, Lindland i Spangereid Sogn. Det tredie Slags er Fiskerbaade, hvilke ikke føre høiere end 6 Aarer; disse bygges omkring Flækkefjord og bruges til Fiskerier for det meste.» Skibsbyggeriet var tidligere af nogen betydning i amtet. I 1826 var der i Kristiansand et orlogsværft og 4 private skibsværfter, og bygning og reparation af skibe var en hoved- næringsvei.
