348 1.1STER OG MANDALS Am-. og disse felter maatte helst ligge paa steder saavidt nær gaar-dene, at de ikke kunde plyndres af gutter og omstreifere. I Sverige har der været forskjellige bestemmelser om fangst af perlemuslinger. — Efter kgl. brev af 2den juni 1747 var det bestemt, at fisket af perlemuslinger kunde drives af hver, som meldte sig paa det offentlige kontor i vedkommende len, men han var forpligtet til at falbyde de fundne perler til Staten («kronan»), som indløste perlerne efter en bestemt takst. Landshøvdingerne blev paalagt at vælge visse tilsynsmænd, som skulde vaage over, at muslin- gerne ikke ødelagdes til ingen nytte, eller at fisket ikke bestandig blev drevet paa et sted. Før 1747 var perlefisket anseet som et regale (:en kronans tillhørighet-1)l, skjønt man dog sandsynligvis ikke holdt strengt paa denne rettighed. Efter cirkulære af 2Ode september 1861 ophævedes bestem- melserne af 1747, og det blev besluttet-, at øvrigheden “i alle len skulde ved offentlige kundgjørelser henvende sig til vedkommende eiere paa de steder, hvor der dreves perlefiske. og anmode dem om at danne foreninger, som skulde drive fisket i overensstem- melse med den veiledning, som fandtes i en af Hj. li*i(leg1—mr for- fattet kort afhandling om perler, hvilken var indførti almauaken for 1862. I denne afhandling blev det anbefalet kun at tage og aabne perlemuslinger paa mindst 4 tommers længde og helst kun saadanne, paa hvilke visse ydre tegn antydede, at ægte perler fandtes i dem. Disse tegn er beskrevet. Der, hvor perlemuslinger-ne var blevet ødelagte ved for stærk fangst, skulde man lægge nye mus- linger ned andetsteds fra og senere passe dem godt. Ogsaa sidstnævnte cirkulære blev kun overmaade lidet fulgt og ophævedes ved fornyet kgl. res. af l7de oktober l9()O. I § 25 i denne resolutiou bestemmes det, at hvad der siges om fisk ogsaa gjælder om perlemuslinger blandt andre vanddyr- l)eraf følger, at bestemmelser om fiske eller røgt af disse mus- linger skal udstedeS af øvrigheden paa samme maade som om fisk- Hvad følgen af sidstnævnte forandring kan komme til at blive, er endnu temmelig vanskeligt at forudsige. Irnidlertid er der f. eks. til øvrigheden i Jemtlands leu, med stærk tilslut- ning paa flere offentlige møder, indkommet forestilling om, at 8Iî fiske af perlemuslinger maa forbydes i 5 aar i Herjedalen 0gl en vis del af Jemtland. Saadant forbud bliver sandsynlig udstedt, da perlemuslin- gerne nu er meget stærkt formindskede baade i antal og størrelse i de nævnte landsdele.
