I—’ISKERIER. ?345 der berøver kongen mange af de kraftigste og smukkeste karle. Prins Carl anbefaler derhos, at perlefiskeriet for en tid ganske maa indstil1es, da elvene skal være udfiskede, og heri faar han tilslut- ning hos amtmændene i Stavanger amt og Lister og Mandals amt. I skrivelse af l6de Oktober 179O spurgtes den nye stift- amtmand Levetzau om der ikke i distrikterne findes kongelige betjente, der kunde overtage opsynet med elvene og var for- trolige med bedriften. De skulde nyde betaling for de modne perler og iøvrigt nøie paaagte alt, hvad som til fiskeriets vedlige- holdelse og bedste var fornødent; «dog at de ei tilsiges nogen frihed for udskrivning til mi1itaire tjeneste af de folk, de til fiskeriet maatte betjene sig af». Da fogderne var villige til at overtage kontrollen paa de anførte betingelser, resolverer kongen den 5te januar 1791, efter rentekammerets forestilling af 28de december 1790, at bort- forpagtningen af per1efiskeriet i Kristiansand stift fra samme aars begyndelse skulde ophøre og tilsynet med fiskerierne over- drages fogderne paa de ovennævnte vilkaar. Af kancelli-promemoria af 9de august 18OO om, «at perle- fiskere ei ere frie for 1augret at sidde», sees, at perlefisket paa denne tid «for det meste ikke drives». Elvene var udfiskede, og da ingen privilegier eller friheder længere var knyttede til fiskeriet, har det neppe lønnet sig at anvende tiden til at søge efter perler hverken paa Jæderen eller andensteds. “ Fogderne i Kristiansand stift havde helt til 1845 at forestaa fiskningen, men de benyttede sig ikke af sin ret, sandsynligvis fordi elvene var saa udfiskede, at perlefangsten ikke lønnede sig. Vistnok har perleskjællene paa denne maade faaet fred i en række af aar, indtil man omkring 184O “atter blev opmærksom paa dem. A Det heder i «Frostrup, Neue ÑotiZen aus dem Gebiete der Natur— und Heilkunde», XXIII, pag. l06, l842, at mani 184l paa Jæderen i bække, som da var tørre paa grund af den varme sommer, fandt en mængde muslinger med perler, af hvilke nogle var saa store og vakre, at de beta1tes med 6O pund sterling pr. stykke. Det skulde svare til 1080 kroner for en perle, en pris, Som synes mistænkelig høi. . I 1842 indkom der fra Undal en forestilling, fordi fogden i Lister havde forbudt fisket i Lyngdalse1ven. Fogden i Mandal oplyste da, at i hans distrikt var perlefiskeriet ophørt for nogle og tredive aar siden, d. v. s. i det første tiaar af det 19de aar- hundrede. Da mus1ingen fik fred, begyndte den at formere sig, og man begyndte da at finde perler tilfældig. Saa kom der reisende perlekjøbere, som opmuntrede folk til at fiske, og fisket
