FISKERu-:R. 34l anden Fordeel deraf kunde gjøres, vilde vel neppe findes Lieb- habere til Forpagtningen». Sagen er den, at perlefiskerne, som senere oplyst, havde visse forrettigheder, da de stod i dronningens tjeneste. Oplysninger om lovgivningen om de norske perlefiskerier er meddelt af professor .—l. Taranger. De norske perlefiskerier omtales i et brev fra Kristian IV til lensmanden over Agdesiden, Palle Rosen-krands, 1687. Det heder her, at bønderne sælger perler til fremmede, men kongen vil, at ingen fremmede skal faa af samme perler, hvilke skal sendes til ham. 0mkring 165O synes perlefangsten at blive gjenstand for en større opmærksomhed. I en indberetning fra Christopher (Høe omtales perlefiskerierne, idet det heder: «Item befindis och udi en part aff Norigis wande och elffuer aff eit slaugs skelfiske, hvor udi auffles och faais skiønne per1er; mange perler befindes dog iche at were ret tidige eller fuldmode.» “ Som steder, hvor perlemuslingen forekommer, nævner han først (.’ndals elff (Undalselven eller Audna), dernæst .4arholtZ elff (Aarholtselv eller Møgeneselven i Annebu) og dernæst et sted ved .lIoertZ (hvorved menes Mosseelven eller Hobelelven, som flyder gjennem Mossedal). Fredrik III indsatte præsidenten i Kristiansand, Niels Z’ederssøn, som inspektør ved perlefiskerierne, idet Kristian IV’s paabud om ikke at sælge perler til fremmede ikke overholdtes. Det var særlig perlefiskerierne i Kistiansand stift, han skulde føre tilsyn med. Kristian V overdrog sin dronning Charlotte Amalie indtægten af de norske perlefiskerier, og hun overdrog til Stiftamtmanden i .Kristiansand, Ludvig Rosénkr(m(ls, at varetage hendes interesser. Den første kongelige forordning om perlefangsten i Kristian- sand stift er dateret den 1Ode november 1691. Den er tem- melig vidtløftig. Ulovligt fiskeri straffes første gang med 1O0 rdr.s bøder, anden gang med Bremerholm. Den, der finder perler og ikke rigtig angiver dem for rette vedkommende, straffes som for tyveri; ligesaa den, der kjøber dem. Perlernes størrelse bestemtes paa den maade, at der maaltes, hvor mange der gik paa en tomme, og naar per1erne havde «tem- melig rundhed og g1ands», skulde de betales efter følgende takst: 8 perler paa l tomme 1 skill. pr. stk. 1Oel.12—-—»— » — 1 » —Þ)—- Y —-»— » — 8 )) —-»— 6 —»—— )) —— 4 )) —-»—-
