Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/350

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F1S1(EH1[—:n. 337 Liknes har flere gode fiskevande paa l1eierne, medens der i Fede ikke er noget vand, som er rigt paa fisk. I Hitterø fiskes kun lidet ørret; i Nes er der nogle fiske- vande som Sælu-rvatn, Nesland.s”1)atn og Halsogvatn. I Siv-edalsvatn i Bakke og Gyland er der ørret, røyr og aal. Inden Bakke herred er der forøvrigt ingen vande, som er rige paa fisk, medens der i Siredal, især i Øvre Siredal, er talrige og gode fiskevande, saaledes som under herredsbeskrivelsen nævnt. I Gyland er der gode fiskevande, men der klages over, at fisken tager af. Perleskjæl eller elveperle1nuslingeu. Pex1er kan fore- komme i alle slægter af skjæl eller muslinger, baade hos dem, som lever i hav-et, og hos dem, som lever i elvene. Det er almindelig bekjendt, at der af og til findes perler f. eks. i østers, men disse østersperler er sjelden af synderlig værdi; ogsaa i kraakeskjæl eller blaaskjæl er der undertiden perler. De vakreste sjøperler findes i den ægte s:jøperlemusling (a-tPiCula margaritifera), som lever i den persiske havbugt, langs kysterne af Ceylon, af øerne i det stille ocean, i det røde hav, men ogsaa i bugten ved Panama, i den mexikanske golf og ved Kalifornien; men der er ogsaa flere andre arter, som giver vakre perler. Baade de orientalske og okcidentalske perler stammer fra sjøperlemuslinger, medens de saakaldte europæiske perler er elve- perler, der stammer fra elveperlemuslingen eller perleskjæl i elvene. Vore elveperler staar vistnok i almindelighed tilbage for de orientalske i glands og værdi, men mange af dem kan dog side- stilles med de orientalske, og vakre europæiske perler er eftersøgte. Perlemuslingen eller perleskjællet (2mio margaritifera) er vidt udbredt i Norge, og den forekommer ikke alene i det sydlige Norge og lavt nede, men der er kommet perler ogsaa fra omegnen af Røros og fra elve i Finmarken. Det er paavist, at perleskjællet trives bedst i elve, som strømmer over tungtopløselige, ufrugtbare bergarter som gneis og granit, og skjønt perlerne og skallerne bestaar af knlsur kalk, trives den ikke godt i kalkholdigt eller haardt vand; den vil have rent og blødt vand, og de smaa 111ængder kalk, som findes ogsaa i elve med blødt vand, er tilstrækkelig til at danne skallet og perlen. Perlefisket var hos os helt indtil 1845 et regale, først for dronningen, senere for statskassen med fogderne som mellemmænd. Perlemuslingen ser omtrent ud som et almindeligt blaaskjæl, men er større og fladere. Den har et tykkere skal end andre ferskvandsmnslinger; den blir indtil 12 cm. lang og skallet 3 mm. tykt. Skallets farve er fra lysebrnnt til sort. 22 — Lister og )Ianda1s amt