Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/339

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

326 1.1ST1—:R 0G MAN1):x1.s AMT. I Farsund begyndte handelshuset J—O(’h21Dl Lund i aaret 1786 at udføre Hummer i egne fartøier. I 179O ansøgte han om at faa udelukkende opkjøbningsret for al hummer omkring Far- sund, naar han vilde give det samme. som andre vilde give. Denne udelukkende ret til opkjøb af hummer fik han paa den betingelse, at den kun Skulde gjælde, til hans fartøier var fuld- lastede, og at han skulde give, hvad de andre vilde give. Nogle aar senere søgte han om. at denne ret til første kjøb for alle hans fartøier ikke alene skulde gjælde til Linde11es, men ogsaa dette forbjerg forbi. Dette blev dog ikke indrømmet. Da fiskeriet mod slutningen af aarhundredet tog meget af, indgav en kjøbmand Gjerf.s-en i Mandal 1790 et motiveret forslag til forbud mod at fange hummer fra 1ste juli til oktober maaneds udgang under en mulkt af 5O rdl. Da krigen udbrød i 1807 standsede udførselen af hummer, og skjønt udførsel var begyndt paany under licensefarten, saa forøgedes dog hummerbestandeu betydelig i denne tid, saa at hummer toges i stor mængde ikke bare indeni, men ogsaa udenpaa teinerne. I aarene 18l5—-1818 udførtes aarlig gjennemsnitlig fra lan- det 593 O00 stykker hummer. I aarene 182l og 1822 udførtes over I million stykker aarlig: i 1823 og l824 var udførselen mindre paa grund af uheldigt veir; i l825—l830 udførtes gjennemsnitlig 1268 00O stykker hummer. og i 1827—l828 var udførselen paa sin høide henved 150O 000 stykker hummer. Dette havde-sin grund“ i, at man begyndte at udføre hummer fra nye egne, Tønsberg, Søndmøre, Molde og Kristiansund. Udforselen foregik i engelske fartøier, undtagen den fra Farsund, hvorfra Hans G. Lund udskibede i 1819 24 ladninger, i 1821 24„ i 1824 16 og i 1825 12 ladninger, hver paa 4000 stykker. dels til Loudon, dels til Holland. I—Iummere11s størrelse synes at være aftaget med fangsten. Om l1ummeren i ældre tid “ beretter Peder Claussøn, at størrelsen tildels kunde være betydelig, særlig nævner han Hellefjorden: «Ime1lem Lindesnes“oc Liste er en liden Fiord, kaldes Helle- fiord, udj huil(—hen de største Hummer er som ieg nogen Tijd haffuer seet, saa at den største Klou (som vi kalde det3 var vell saa stor at der kunde gaa saa meget Salt udj, som ieg kunde fylde threj Peller med udj en lybsch Thinpott.» Ved det stærke fiskeri begyndte hummeren at aftage paa de gamle fangstpladse. I—Iummeren er nemlig et i det hele taget stationært dyr Om lange vandringer i lighed med flere fiskearter kan der her ikke være tale, og følgen heraf er, at et stærkt fiskeri ved