312 1.1STEH OG 1HAN1)A1.s Al5lT. Laksens og ørretens udbredelse, vandringer og indbyrdes for- hold har været gjenstand for undersøgelser af kand. Km1tDahl. Efter disse forlader laksen allerede som meget liden —(ca. 13 cm. lang) ikke alene vore elve, men ogsaa de af vore farvande, hvor laks fiskes, og vender ikke tilbage, før den er henimod 50 cm. lang (som «svel- lung» eller «læksing»). Ved opdrætningsforsøg og ved undersøgelser i det aabne hav er det bevist, at laksen i disse mellemliggende Størrelser tidligere ikke har været nøiagtig kjendt og beskreven, og at dette har medført, at en del af «sjøørreten» ansaaes som unge la=ks, der maatte søges strengt beskyttede ved lovgiv- ningen. Lovgivningen paa dette omraade har derfor været dik- teret af denne opfatning, og en flerhed af dens bestemmelser angaaende maskevidde, udkastelsespligt, mindstestørrelse har havt til hensigt at beskytte den «lakseyngel», der formentes at inde- holdes i begrebet sjøørret. Mange af disse bestemmelser har paalagt bedriften adskillige ulemper, idet de ikke alene har hindret fangst af sjøørret, men ogsaa har udelukket, at de samme redskaber kunde benyttes til fangst af anden fisk end la;ks. Ved de ovennævnte undersøgelser er der tilveiebragt nye oplysninger, der vil give anledning til overveielser over vor lakselovgivning. En omlægning af lovene bestemmelser, særlig maskeviddebestem- melserne, kan foretages uden skade for laksefiskerierne og ind- bringe et større udbytte af fiskerierne efter sjøørret og anden fisk. Om laksens vandringer skriver Peder Clausson, og allerede han lærer, at lakseynglen opholder sig i havet, til den bliver stor: «0m vaaren med første Snee-vand eller Vand-flod udgaae de smaae Laxe-unger till Siøes, som daa ere hartad 3 eller —l Finger-bred lange (oc er forbødet at ingen schulle saadan Laxe- unger optage, huilchet dog offte schier at nogen den i— dieris Aallfischind-Redschab optage, iche uden Indbyggernis store Schade oc Fischend-spilde, ved huilchen Laxefischendet udj mange Aar er bleffuen forød med Tiden), de ere daa som smaa sild oC blanche, o(“ gaa daa till-haffs og hiemb som dieris Forældre boe i Norden- haff. 0c naar de ere fuldvoxen, komme de igien at opgaaei fersche Vand oc Strømme oc at forøge dieres Slegt oc Art o(Ë bliffuer Mennis(—hen till Føde. 0c det som mest er at forundre, søger huer Lax den Strøm oc Sted som hand er fød udj, huil- (“het her med bevises: Først haffuer huer Elff oc Strøm sin besønderlig Schich oc Schilsmese fraa andre Elffuers Laxe. Saa ha-ffuer Lyngdals, Wndals, Mandals, Toruedals, Topdals Laxe huer sin Schich, endog dee ere neste Elffue her paa Augdesiden, ved huilchen de kunde nogenlunde kiendes huilchen Strøm de tillhøre om de forgaa sig oc fanges i fremmedt Strøm.» Det er en til denne slægt hørende fisk, som benævnes blege Blege er et enkelt af mange forskjellige navne, som anvendes.
