Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/322

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

F1SKEH1ER. 309 LakSeflsket har været af stor betydning for amtet, saavel fisket i havet som i elvene, men det synes af de statistiske tal saavel som af ældre beretninger at være i stærkt aftagende. Laksen forekommer som bekjendt langs hele vor kyst og gaar op i de fleste større elve til den standses af fosser. Mod syd gaar laksen langs Frankrigs vestkyst saa langt som til Bayonne og trænger op i elvene, som fra Frankrig falder ud i den biskaiske bugt. Derimod kommer den ikke op i de floder, som falder i Middelhavet Den gaar op gjennem floder som Rhinen og Elben og trænger ad disse veie saa langt mod syd som ind i SchweiZ og Bøhmen. Mod nord gaar den til Norges nordspids og herfra mod øst til halvøen Kola og det hvide hav. Den skal ogsaa forekomme i Petschora, men derimod ikke findes iSibirien. Den gaar ogsaa op i floderne i Danmark, Holland, Belgien og England Ved Island er den hyppig. I Nordamerika gaar den saa langt mod syd som til Kap Cod. Ved overføring af befrugtet rogn er den nu ogsaa kommet til Australien, Tasma-nien og Ny Seeland. Laksen opholder sig skiftevis i salt vand og ferskt vand, idet den til bestemte tider fra havet søger op i elve og indsjøer for der at lægge sin rogn. Om vaaren og paa forsommeren stryger den langs landet, og den søger da henimod lysende og hvide gjenstande. Man kan derfor lokke saavel laks som ørret ved blus. Hos os er det almindeligt at bestryge klipperne der, hvor der er udsat laksegarn, med kalk eller at sætte op en væg af hvidmalede bretter. Gjenskinnet i vandet lokker da til sig laksen, som tror, at det hvide skin i vandet skriver sig fra en skummende e1v. Naar laksen vil gaa op fra havet i floderne, opholder den sig først i flodmundingernes brakke vand, og det samme gjør den, naar den fra floden er paa vandring til havet. Dette gjør den rime1igvis, forat ikke overgangen fra Salt vand til ferskt eller omvendt skal blive for brat for den. Ved høie spring søger laksen at komme op over de vandfald, den møder, og den kan hoppe 3 m. og mere. Laksen er i legetiden saa optaget af sin leg, at den ikke synderlig ændser at tage næring til sig, og maven er derfor ofte tom paa de i ferskt-and fangede 1aks. I havet tager laksen rigelig føde til sig, væsentlig sild, brisling og tobis. Laksens forplantning med den dermed i forbindelse staaende opgaaen i elvene indtræffer paa de forskjellige steder til forskjel- lige tider. Det hænder, at en del laks bliver tilbage i elve og sjøer om vinteren.