1)Ym::I.1v oG .1A(;T. 297 Paa den sydlige halvkug1e foregaar der et træk af fugle som paa den nordlige; fuglene reiser sydover for at ruge, naar det er vaar paa den sydlige halvkugle og omvendt nordover, naar det bliver vinter. Paa den sydlige halvkugle er der ikke land, som er frit for is søndenfor 55Ë sydlig bredde, og fug1ene har ikke saa store land- strækninger at ruge paa. I Sydamerika og Australien findes de fugle, som trækker længst mod nord, idet nogle faa arter kommer saa langt som til BraZilien og Ny Guinea. Den patagoniske Vibe (Chara(l-rim jálklaml-iCus) besøger Falk- landsøerne og Sydpatagonien i septemper og Oktober for at ruge, og man ved, at den trækker i det mindste nogle tusen kilo- meter nord-over, naar det er vinter der. Den falklandske pommeransfugl (eu1I1—o1“ias mo1l(1sh1s) ruger paa de øer, hvis navn den bærer, idet den kommer i september og drager bort i april, og dens træk mod nord gaar i det mindste 2 7OO km. op til Uruguay, hvor Darwin fangede den. Den a“straLSke svale (hi1“un(lo —fl-onfalisj ruger i Australien og trækker nordover om vinteren til ækvator i Ny Guinea. En petrelle, som kommer nordover om vinteren paa den sydlige halvkugle, Wilsons peb-el (O(’6’(lllJff6’—S’ “—ilsoni) ruger paa Ker- guelen øen, en af de faa øer, som ligger paa kysterne af det ant- arktiske kontinent. Om vinteren trækker den nordover over ækvator til de nordlige kyster af det indiske ocean, i Atlanter- havet saa langt op som til Vestindien, New York og de britiske øer, hvor flokke leilighedsvis er iagttagne, paa det stille hav saa langt som til Peru og Chile og maaske længer. En art af den sjøfugl, som paa norsk heder li1“a (puffi““s gT’ï-S’(’ll-S), og hvis eneste for tiden kjendte rugep1ads er Chatam øgruppe i den sydlige del af det stille ocean, drager nordov(1r, naar den har ruget, og er iagttaget saa høit op som paa kysterne af Newfoundland, Labrador og Grønland, Færøerne, de britiske øer og ved Kristiansund; den er fundet ved Smølen i 1894 af (bllett. Udbredelsen af 19 arter af trækfugle er studeret af fin- lændingen J. A. Palmén. idet han efter udl)rede1sen har diskuteret de veie, fuglene flytter. De trækveie, som vedkommer vort land, er først de, som gaar over følgende strækninger: Sibiriens vestlige ishavskyster, Novaja Semlja, Ruslands nordkyst, halvøen Kolas kyster, Norges kyster, de britiske øer og de øvrige nordsjøkyster, Kana1en. En anden hovedvei er Spidsbergen og de nærliggende øer, Finmarken og Norges vestkyst, den engelske kyst, Frankrige og Spaniens atlantiske kysten
