DYRELIV 0G JAGT. 293 Under trækket drager fuglene ingenlunde regelløst gjennem hvilkensomhelst egn, og de følger ikke et og samme himmelstrøg under hele reisen. De flyver tvertimod langsmed bestemte veie, som i de forskjelligste bugtninger fører til vinterstationerne i syden. Gjennem de egne, der ligger mellem og paa siden af disse veie, trækker fuglene i regelen slet ikke. De veie, som trækfuglene følger, er talrige og mange af dem yderst komplicerede. Maaske er der ikke to arter, som følger nøiagtig samme flugtretning. Alle synes at følge en rute, som erfaring har vist er bedst for deres behov, eller som flytningens forskjellige hændelser og krav har tvunget dem til at lære. Ruterne er filtret ind i hverandre, og det hænder, at de skjærer hverandre i rette vinkler; veiene forandrer retning uden nogen tilsyneladende aarsag Hvis det var muligt at se det hele omraade i fugleperspektiv i de maaneder høst og vaar, da trækket finder sted, og at iagttage de forskjellige arter paa veien, hver følgende sin specielle rute, saa vilde hele trækket give indtryk af at være i den vildeste forvirring. Man vilde se fugle flyve i alle retninger, krydse hverandres vei eller flyve efter hverandre paa en vis strækning, saa igjen skille-s, passere hverandre i modsatte strømme, eller samle sig paa enkelte steder, for igjen at skilles straks efter mødet, fly- vende i alle kompasstreger, og dog alle i god orden følgende den specielle vei, som fører til det ønskede maal. I det hele og store kan man sige, at flertallet af den nord- lige halvkugles trækfugle besøger nordlige egne om vaaren og sydlige egne om høsten; der er en stor dobbeltudvandring fra nord til syd og fra syd til nord hvert aar. De store trækveie staar i nøie sammenhæng med beskaffen- heden af jordens overflade, enten de gaar overland eller over hav. Nogle veie fører over hav, andre langs kysterne eller efter floderne og dalene. Havveiene følges i Særdeleshed af sjøfugle, medens landfugle i regelen ikke pleier i nogen del af verden at flyve over sjøen længere end 70O km., medmindre der forekommer øer paa veien, hvor de kan hvile ud, om det behøves. Hvor øer ligger spredt i havet mellem landene eller fore- kommer langs kysterne, der foregaar trækket regelmæssig og i stor udstrækning, og det er ved hjælp af øer, at have af saa stort Omfang som f. eks. havet mellem Japan, de malaiske øer og Australien kan passeres. Af denne grund er flytning over store verdenshave ukjendt blandt landfuglene, medens den er saa udbredt blandt sjøfuglene. Stenskvetfen (saæiCola (manthe) f. eks. kan paa denne maade drage fra Nordgrønland eller Spidsbergen til ækvator uden at
