DYRELIV OG JAG’I’. 277 Den ene hytte havde en længe af 4 Ve meter og en bredde af 23,ff“Î1 meter. Den anden laa i Vandets inderste vik, ikke langt fra den første, og var omtr. 8 meter lang. .Ikke langt fra selve hytterne var paabegyndt en dæmning. Høsten 1894 nedsatte sig en eller et par bævere ved Røske- land, i en liden bielv til hovedelven, omtr. 26 km. ovenfor Kristiansand. Lige søndenfor grændsen af Evje gjennemløber Ottra Kile- fjorden med dens søndre fortsættelse Gaaseflaavatn. Tidligere var bæverne udbredt paa flere steder ved disse sjøer, men vides ikke nu med sikkerhed at have tilhold her. Længst havde de sand- synligvis holdt sig ved Gaaseflaavatn, hvor enlige (vandrende) in- divider undertiden er iagttagne i de senere aar. Mandalselven er det vestligste af de Kristiansandske dal- fører, hvor bæveren for tiden, saavidt vides, forekommer, dog kun paa et enkelt sted, nemlig i Grindum sogn, og her kun Sparsomt. I Aaseral har de holdt sig endnu over midten af vort aar- hundrede ved Østergaarden i Logna, men allerede i 60—aarene var al erindring om dem borte. I Grindum sogn var de tidligere udbredt paa flere steder, saaledes ved Marmjiaavatn mellem gaardene Øvre Homme og Koll1mgtveid (stedet kaldes endnu Bjorhus), foruden ved Svin- dal, hvor de nu atter har indfundet sig; de udryddedes her før midten af aarhundredet, idet de blev stærkt efterstræbte baade for hudens og bævergjellens skyld. I Grindum bemærkedes de i vor tid første gang i 1883 ved gaarden Svindal, hvor de opførte en hytte. Den beskrives da som lignende «en sammenflettet haug smaaved». Masser af birke— og rognetræer var fældede, fra ganske tynde til 6—7 tømmer tykke ved roden; alle træer var afgnavede omtrent 4 tømmer over jorden. . Paa samme sted opgives det, at der i 4O—aarene blev dræbt 5—6 stykker-. Paa enkelte af de tilstødende eiendomme har de voldt ad- skillig skade, og der er bortkjørt flere læs ved, som bæverne har fældet. Det er muligt, at bæverne i de sidste aar har forladt dette sted. Elven flyder her stille og danner en liden vik, som fra gam- mel tid af har navnet Bjorstø. Ogsaa andre stedsnavne (ikke gaarde), hvor Bjor danner første stavelse, findes i egnen (f. eks. Bjerk-il), ligesom indsjøen Bjorvatn-s navn sandsynligvis ligeledes har sin oprindelse fra dette dyr.
