1)YHE1.1v OG JAGT. 275 forbi den dag, ja vel og, skjønt mere sjelden, dagen tilforn, og da opholder den sig ikke hverken paa land eller vand, medmindre en overordentlig modvind tvinger den til at hvile nogle timer paa sjøen, men ikke for at søge næring. Naar den saaledes har begyndt sin flugt, som sker de første dage i smaa flokke af 20 til 50 stykker, fortfarer den med større flokke fra 100 til 4OO a 7O0 stykker omtrent i 10 a 12 dage, som sammenlagt udgjør en stor mængde, da en dag tidt foreviser sig 2O til IO0 flokke. I denne tid passer skytterne paa med baade at ligge i gaulens farvand, som er 3 bøsseskud til Ve fjerdingvei fra landet, og da er de forsynede med de største bøsser, store hagl eller smaa kugler, for at kunne skyde efter anseende hundrede skridt og derover, og omendskjønt man heldelig kan komme flokken nærmere, falder sjelden mange ved et skud. Gaulen er paa denne tid næsten uden forskjel ualmindelig fed, endog i høiere grad end fældede tamme gjæs, dog har hunnen herudi et lidet fortrin; den er efter de flestes smag meget be- hagelig at spise især til steg, uden den mindste modbydelse af hav— eller fiskesmag.» Synderlig økonomisk udbytte giver neppe jagten paa gaulen. «Omendskjønt et lykkeligt aar for det hele Lister land kan frem- bringe et bytte af bo stykker,» siger Holm, «saa har vel ligesaa mange personer anvendt gauletiden med stort besvær og natte- vaagen, samt usparsom anvendelse af krudt og hagl, saa dette Skytteri bruges mere til bravour end fordel, skjønt denne ogsaa ved leilighed falder i nogles lod; thi bønderne undser sig selv ved at fortære denne lækkerhed, men tage penge for sin part.» Maaske har der i ældre tid været fuglevær paa Lister. I beskrivelse af amtet af foged Tostrup fra aaret 1743 heder det: Udenfor Listerlandet ligger 2 holmer, den ene tæt ved landet paa den sydvestre side, kaldet B—rekneholmen, hvorpaa yngler en stor del sjøfugle af maager og andre; men ederfugle, hvoraf en temmelig mængde der tilforn har tilholdt, er paa en mærkelig maade aftagne og bortflygtede, omendskjønt de efter forordning nu har særdeles fred baade for skyden og røveri. Paa den anden holme, kaldet Rom1en, liggende paa den søndre side af landet, og er temmelig Stor, nær V—1 mil i omkredS, mer auselig og jordrig end den fø1ste. Der yngler og endel sjøfugl af maager, ænder, gjæs, snepper etc. Pattedy1’. Paa amtets lavlande lever, helst dog i nærheden af vand, flere flaggermusarter, som den nei-(liske flaggermus (1;e.s1per- tilio borealis), den langørede .flaggermus (vespertil1io am“it-us) og vand- .flaggermusen (vespertilio daubentonii).
