264 1.1STER OG MANDALS AMT. Bivasdrag: TYîV“?’— Overført 86 9OO Høieelven fra Finsland og Øislebø .... — . . l437O Omselven fra Finsland . . G .... 2076 Mandalselven fra Aaseral, Grindum og Bjelland . 15 5O0 Do. fra Aaseral og Grindum ..... 8 300 Do. fra Aaseral .... . . 5 180 Fiskaa bielv fra Aase1—al . . 420 Mandalselven tilsammen ...... . 132 746 eller gjennemsnitlig aarlig 26 549 tylvter. Dimensionerne har været l2‘ 8“ til 12‘ 5“—6“. Der er flødet 176 tylvter spirer paa 40‘ længde“og derover-. Der er fællesflødning i hele Undalselven og bom ved Haga og Skofteland. Elven har tilløb fra Øislebø, Laudal, Bjelland, Grindum, Søndre Undal og Nordre Undal i Mandal fogderi samt fra Lyngdal og Hægebostad i Lister fogderi. Granit er den raadende bergart inden nedslagsdistriktet. Den største skog inden distriktet er i Nordre Undal samt i Bjelland og Grindum og noget i Søndre Undal. Det er mest furu og birk, som vokser inden nedslagsdistriktet, og Skogen er vel som regel ikke synderlig frodig. Nedslagsdistriktet udgjør 467 km.9, hvoraf skog 155 km.2 eller 33 pct. Antallet af indbyggere udgjør omtrent 4800, hvad der med et for-brug pr. individ af 2.7 m.3 giver et aarligt forbrug af l3 OO0 m.?‘ Her er flødet gjennemsnitlig aarligi 1886—90 1235 tylvter, beregnet til 3 200 m.3 Hertil kommer et kvantum, som ikke er opgivet, og som skjæres til stav. Den samlede opgivne hugst bliver: Px. k11l.’ B11mH11(1 skog. pr. manl. Til flødning . . 82OO m.3: 21 m.3 = O.7— » rc1—brug . . l3000 » = 84 » = 2.6 Samlet hugst 162O0 m.3 = 105 m.3 = 3.3 I IJndalselven er sluppeti 1891—95 tilsammen 4 7O0 tylvter eller 94O tylvter aarlig Lastens dimensioner er opgivet til l2‘ )(4“—l0“. Smaa- lasten opskjæres i regelen til Stav i selve distriktet. I Undalselvens hovedvasdrag med bielvene Vaaraaen og GYin’ dumsbækken er flødet i 1896—l900:
