Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/275

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

262 1.1sTEn 0G MAN1)ALS AB1T. I Søgne er i de indre dele af herredet fjeldene og de uop- dyrkede dele næsten overalt bevoksede med taalelig Væksten lig skog. Nedslagsdistriktet udgjør 291 km.2, hvoraf skog 183 km.2 eller 63 pct. Antallet af indbyggere inden nedslagsdistriktet udgjør om- trent 3 O00, hvad der med et aarligt forbrug pr. individ af 3 m.3 giver et samlet forbrug af 9000 m.3 Her er flødet i 1886—90 gjennemsnitlig aarlig 2022 tylvter, der er beregnet til 5 60O m.3 Den samlede hugSt udgjorde: Pr. kkn1.2 lin bik::l s og pr. m . Til flødning. . . 56OO m.3:— 31 m.3: 1.0 » f01’b1’Ilg . . . 9000 »:— 49 » = l.5 Samlet hugst . . . 14 60O m.Ë“ = 8O m.3: 2.5 I 1881—85 flødedes gjennemsnitlig aarlig ca. 5547 tylvter. som kan beregnes til 15 30O m.3, hvad der for gjennemsnitteti hine aar giver l32 m.3 pr. km.2 skog eller 4.1 kubikfod pr. maal I Søgneelven er sluppet i aarene 1891—95, hugget hoved- sagelig i Søgne og Øvrebø herreder tilsammen 1425O tylvter eller gjennemsnitlig aarlig 285O t-ylvter, hvoraf angivelig halv- delen props og minelast. Tylvt(—r. I Søgneelven er sluppet i l896—190O i hovedVasdraget i Øvrebø, Hægeland og Finsland ........ 63li0 Bielv: Hægela-ndselveni Øvrebø .... . 2494 Søgneelven i Finsland, Øvrebø og Søgne . . 22478 Søgneelven tilsammen ............ 31 332 Dimensionerne er sædvanlig 12 fod 8V“s tomme til 12 fod 4V2 tomn1e. Omtrent halvparten af tømmeret er minetommerc props og dansk last. Der er bom ved Birkenes og Lin(lland i Holme. — I JI(m(lalsel1—m er fællesflødning, og desuden er der fælles- flødning i Høieelven. Ma-ndalselven har sine tilløb fra Hornnes, Bygland og V=111ø i Setesdalen fog(leri og fra Øvrebø, Hægeland, Halsaa og Hall mark, Søndre Undal, Øislebø, Laudal, Bjelland, Grindum- Finsland og Aaseral i Mandal fogderi samt noget fra Hægeb08Í3(î og Fjotland i Lister fogderi. Gammel granit, men ogsaa noget gneis er de raadende bergarter.